Kommentar: "Senior Stand-Up", af og med Jan Hertz.
Springfyrig senior
Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner.
Udgivet 30. marts 2026
Han ligger ikke på den lade side. Han ligger faktisk slet ikke. Han insisterer på at rejse sig og sige: ”Stand-Up!” Instruktør, skuespiller, coach og tidligere teaterchef Jan Hertz ved noget om at gribe øjeblikkets muligheder. Om øjeblikket i det hele taget. I sit 76-årige liv har han oplevet ikke så får af dem. Med opture, optagelsesprøver, nedture og uventede appelsiner, der faldt i hans turban – fordi han havde skabt mulighederne. Sit livs erindringsbuket binder Jan Hertz i one man showet ”Senior Stand-Up”, der er på turné i hele landet – med en aldersgrænse på 40+ vel at mærke. Denne anmelder oplevede showet første gang for seks år siden på Vendsyssel Teater, og den detaljerede anmeldelse fra dengang kan man dykke ned i her.
https://thygetegnerteater.blogspot.com/2024/07/teaterminder-senior-stand-up-i-farver.html
Det samme – og dog?
Historierne i showet er de samme, men manden
– Hertz -han er ikke. Hvem af os er de samme som for seks år siden? Ingen, hvis
vi ellers gider hæve næsen fra egen navle, se menneskene omkring os og gribe de
øjeblikke, livet udgøres af. Det gør Jan Hertz, hvorfor showet føles nyt, da
denne anmelder satte sig til rette i Comedy Zoo d. 28. marts til to timers
sceniske anekdoter og sitrende personlige bekendelser.
Spørgsmålet er: Holder showet fortsat?
Hvordan har Hertz produktudviklet ”Senior Stand-Up”? Burde han omsider, efter
en lang karriere i underholdningsbranchen, sætte sig ned?
 |
| Foto: Mike Reuter |
Anekdoterne har med årene fået varmere farver. Er parodierne ikke også forfinede? Skuespiller Ebbe Rode og instruktør John Price står på scenen foran os skildret med den indre unge mands beundring for koryfæerne. Den dårlige parodi ved vi er trættende, men Hertz excellerer i disciplinen. Hvor hans ungdoms patroniserende lærerinde i Oldtidskundskab blev fremstillet som entydig væmmelig i 2020, fremstår hun her mere som en stakkel spærret inde i et fængsel af konventioner. De konventioner, Hertz har brugt hele livet på at gøre sig fri af for at blive sig selv. Dét er stadig forestillingens centrale tema, men nu forlenes det med en erfaringens tyngde krydret med den fandenivoldske gnist, Hertz stadig har i øjnene.
Hofparodien som Hendes abdicerede Majestæt Dronning Margrethe giver Jan Hertz os med endnu mere varme, flere nuancer end i 2020. Er der en ny ømhed at spore for mennesket, der i 52 år var Danmarks regent, men nu er selvpensioneret? Anerkendelse fra én senior til en anden. Hertz optræder stadig som Dronning Margrethe med selvskrevne monologer til private selskaber og store events landet over, og selvpensionering? Ordet må ligge ham fjernt.
 |
| Tegning: Thyge Cosedis Holting |
I løbet af showet træder Jan Hertz, i fire personlige monologer, sårbart frem og fortæller om sin første kærlighed til en mandlig kollega, sit lukkede forhold til forældrene i guldsmedehjemmet, om tilgivelsen og om den store kærlighed, der, som en farlig forbindelse, stod på dørtærsklen sent i livet. I 2020 var fortællingerne de samme, men i 2026 står de stærkere frem, fordi Hertz synes at blotte sig endnu mere. Tæt på scenen så denne iagttager, hvordan den 76-årige veteran sitrede i krop og stemme under hver bekendelse. Det her er ikke festlig underholdning. Det er levet liv om det, der giver noget, og det, det koster noget. Hertz tør nu, i overført betydning, være mere afklædt i ærligheden. Der er ingen bitterhed over det, der gik tabt i livets følelsesmæssige tørretumbler. Her er blot en generøs deling af liv og sjæl. Det er stærkt. Det er rørende. Det er en 76-årig, der bærer alt i sig fra barnets reservation til den unge mands sårbarhed, den yngre voksnes vildskab og den ældre mands fortsætte lyst til at mærke livet i alle dets facetter. Hertz tør bruge af hele bagagen, og skønt showet har gået mange gange, er det ikke en pæn og kedelig lørdagskylling, vi får serveret. Det er sitrende autentiske øjeblikke. Gid alle skuespillere turde gøre det.
Vækkelse og opfordring
Først og sidst oplevede denne skribent showet som en art eksistentiel vækkelse, alle i salen kunne bruge. En masterclass i håndværksmæssig historiefortælling og i at sige ja til livet. Om at træde frem, falde og rejse sig igen. Om at stå op for sig selv og blive stående. Stand-Up! Produktudviklingen er uundgåelig, når man som Jan Hertz insisterer på at være midt i livet, sanse det, bruge det og se de mennesker, man møder på sin vej.
Vejen ud fra Comedy Zoo denne lørdag blev forlenet med en refleksion: Jan Hertz er ingen letbenet komiker. Han er en begavet karakterskuespiller, der er på toppen af sine virkemidler, har erfaring, vitalitet og er skabt til den scene, han i så mange år, som instruktør og chef, har hjulpet andre med at funkle på.
Kære teaterchefer og instruktører: Nu har I chancen. Her er en fornem og spillevende ældre mandlig skuespiller, der fortjener at blive brugt på landets scener. Så mange af den kaliber har vi jo heller ikke her til lands. En Gamle Levin eller en Kong Lear. Hertz kan det – bedre nu end nogensinde. Om hans vitalitet vil finde dagens repertoire farligt og ambitiøst nok er spørgsmålet, men helt ærligt; spørg ham!
"Senior Stand-Up".
