Kommentar: Årets Reumert 2026

 

Uddelingen af Årets Reumert 2026 peger på en glædelig erkendelse: At dansk teater ikke bliver mere moderne af at gøre grin med sig selv. Tværtimod. Teaterkunsten har også brug for højtidelighed, ritualer og værdighed.

Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner

Udgivet, d. 9/6 2026

Det summer af forventningsfulde stemmer i Folketeatrets smukke sal. Instruktører, skuespillere, scenografer, dramatikere, teaterchefer, en håndfuld teaterjournalister og Reumertjuryen er på plads. Mellem dem sidder også enkelte publikummer, der har været heldige at få billet til festlighederne – mennesker, hvis primære ærinde ikke er at netværke eller blive set.

Netop dét har der ellers været rig mulighed for i Folketeatrets foyer, hvor pressefotograferne står klar til at forevige de kendte ansigter – eller de, der er dygtige nok til at ligne nogen, man burde kende.

Sådan er Årets Reumert: Dansk teaters store familiefest. En branche, der én aften om året fejrer sig selv. Siden 1998 har uddelingen af dansk teaters mest prestigefyldte pris været en institution, og den begyndte i øvrigt netop på Folketeatret. En årlig fætter-kusinefest, om man vil. En ganske lukket én, forstås.

Tidligere kunne den teaterinteresserede offentlighed følge showet i en livetransmission hjemme fra sofaen – dengang kultur var noget, man brugte sendetid på. I dag er festen blevet et nicheforetagende for dem, der hylder hinanden, ser og bliver set. Det er, hvad det er.

Det interessante spørgsmål er, hvordan en sådan fest bør se ud i 2026.

Caspar Phillipson som vært ved Årets Reumert 2026
Tegning: Thyge Cosedis Holting

Når man, som denne skribent, voksede op med transmitterede Reumert-uddelinger fra Det Kongelige Teaters Gamle Scene som et overflødighedshorn af humor, elegance, kulturpolitiske stikpiller og smagsprøver på dansk scenekunst, var det svært ikke at blive begejstret over årets udgave.

For der har været magre år.

År, hvor Reumertprisen syntes at skamme sig over sin egen højtidelighed. Hvor formatet på uddelingsshowet blev skruet ned, ironien skruet op og plathederne fik lov til at overdøve værdigheden. Oppustede badebolde kastet på prismodtagere, hvis takketaler blev for lange, var måske morsomme i øjeblikket, men mindede mere om et comedyshow end en prisuddeling opkaldt efter én af dansk teaters største kunstnere.

Det er naturligvis ikke et argument imod fornyelse.

Tværtimod viste skuespiller Ditte Hansen gennem flere værtsår på Gamle Scene, hvordan tradition og modernitet kan gå hånd i hånd. Hendes absurde satire var aldrig et opgør med formatet, men en leg med det. Man behøver ikke blive slave af tiden, som Dronning Margrethe engang formulerede det. Man kan godt følge med den uden at opgive sin værdighed.

Måske er det netop den erkendelse, årets Reumert peger på.

Dansk teater behøver ikke undskylde sin egen højtidelighed med ironi og pjank. Tværtimod. En prisuddeling opkaldt efter Poul Reumert må gerne være ceremoniel. Den må gerne tage sig selv alvorligt. Ikke fordi traditionen skal stå stille, men fordi den fortjener respekt.

Kim Hammelsvang og Randers Teater Kor i et uddrag af musicalen "Cabaret".
Tegning: Thyge Cosedis Holting

Efter et par års landflygtighed – blandt andet i en noget afpillet udgave i Skuespilhusets foyer i 2025 – må man tro, at gamle Poul Reumert i søndags sad på sin sky med en lille glad kop kaffe og et frydefuldt smil.

I Folketeatrets stemningsfulde sal var der igen plads til musikken, følelserne og takketalerne. De to fremragende musikere Nana  Schwartzlose og René Damsbak fungerede som elegante lydlige ankre, og hele aftenen hvilede i en respekt for både prismodtagere og publikum.

Man kunne savne et par kulturpolitiske stikpiller af den slags, skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum gennem årene så ofte har leveret i sine takketaler, men til gengæld slap den debuterende kulturminister Zenia Stampe for at sluge de verbale kameler, hendes forgængere af og til har måttet.

Den største gevinst denne aften var dog vært Caspar Phillipson.

Med et eget manuskript, der balancerede poetiske refleksioner med præcise branchesatiriske stik, forførte han salen med en charme, der på én gang var moderne og gammeldags. Hans værtskab bar mindelser om Preben Kristensens velmagtsdage, men uden at blive imitation. Med disciplin, elegance og et uomtvisteligt scenisk overskud bandt Phillipson aftenens mange hyldestøjeblikke sammen uden nogensinde at slippe intensiteten.

Alene hans pauseringer er fin skuespilkunst.

Skuespiller Marie Knudsen Fogh modtager prisen for årets solopræstaton.
Tegning: Thyge Cosedis Holting

Skuespiller Anders Baggesen modtager Reumertjuryens Hæderspris.
Tegning: Thyge Cosedis Holting

Skulle man alligevel ønske sig forbedringer, kunne Reumertjuryen overveje også at hædre årets lysdesigner, lyddesigner og kostumedesigner. Når musicalgenren endelig har fået sin egen kategori, ville det være naturligt også at lade disse faggrupper træde frem i rampelyset.

Og så er der offentligheden.

Tv-transmissionen vender næppe tilbage, men hvorfor ikke igen live-streame uddelingen? Hvorfor lade dansk teaters største fest lukke sig helt om sig selv?

Publikum behøver ikke inviteres med til efterfestens røverhistorier fra prøvelokalerne, men de fortjener at få del i den officielle fejring af den scenekunst, de selv er med til at finansiere og holde levende.

Var sidste års uddeling en afpillet lavprisfest, gav Årets Reumert 2026 fornyet håb om, at traditionen igen kan få format. Vinderne var velvalgte, rammerne stemningsfulde, og Caspar Phillipson satte prikken over i'et.

Musiker Nana Schwartzlose
Tegning: Thyge Cosedis Holting

Men vigtigst af alt viste aftenen, at dansk teater ikke behøver undskylde sin egen højtidelighed med ironi og pjank. Tværtimod. En prisuddeling opkaldt efter Poul Reumert må uomgængeligt have ceremoniel tyngde og værdighed.

Den kunstart, der skammer sig over sine egne ceremonier, risikerer til sidst at skamme sig over sin egen kunst.

Tillykke til vinderne – og til gamle Reumert med, at uddelingen af hans pris igen er forlenet med det format, dansk teater fortjener.

 

 

FAKTA:

Årets Reumert blev indstiftet i 1998 af Bikubenfonden, som uddelte priserne årligt frem til og med 2017.

I 2018 og 2019 fik CPH STAGE, ISCENE.dk, HAVE Kommunikation & PR, Reumert-juryen og Dansk Scenekunst samlet teaterbranchen, og prisen blev videreført.

Dansk Scenekunst og CPH STAGE har været hovedarrangører bag Årets Reumert siden 2021.

Årets Reumert 2026 blev arrangeret af Dansk Scenekunst og CPH STAGE med støtte af Dansk Skuespillerforbund, Teaterbilletter, Danske Scenografer, Teknisk Landsforbund, Applaus, Danske Sceneinstruktører, Dansk Musiker Forbund, Udviklingsplatformen for Scenekunst, Teatercentrum og Danske Dramatikere.Årets Reumert arrangeres af Dansk Scenekunst og CPH STAGE med støtte af Dansk Skuespillerforbund, Teaterbilletter, Danske Scenografer, Teknisk Landsforbund, Applaus, Danske Sceneinstruktører, Dansk Musiker Forbund, Udviklingsplatformen for Scenekunst og Teatercentrum.

Kilde: www.aaretsreumert.dk