Anmeldelse: "Mod alle odds", Aarhus Teater & Fix + Foxy
Virkeligheden i spotlight
”Mod alle odds”
er en effektiv menneskeliggørelse af statistikkerne med 22 modige børn i
centrum. At styring, effekter og voksensprog tager toppen af autenticiteten,
lever vi med – hvem påvirkes ikke af at se modige børn sætte voksenlivet i
perspektiv?
Af Thyge
Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner
Udgivet, d. 15/2 2026
★★★★☆☆
Scala Scenen på Aarhus Teater ligner en boksering. Streger i forskellige farver på gulvet associerer både gymnastiksal og felter, man kan putte mennesker ned i. Kasser, kategorier og statistik. Scenograf Karin Gille har emnet fint for øje, og over os skærer Malte Hauges lysdesign hårdt og kontant. Klokken ringer mellem runderne, suppleret af stemningsfuld underlægning i Janus Jensens lyddesign. Den samlede æstetik er stram og debatterende, som var vi til opgør med Clement Kjersgaard i ”Debatten” på DR2. Programmet, der samler os. Det gør forestillingen også, for ingen slipper fri af statistikkernes jerngreb. Eller?
![]() |
| Foto: Mikkel Berg |
Konceptet er skabt af kunstnerisk leder og instruktør Tue Biering og Fix + Foxy. Reumertbelønnet for evnen til at sætte ansigter på tal. Her, i samproduktion med Aarhus Teater, står 22 lokale børn mellem 10 og 13 år på scenen. De repræsenterer forskellige sociale og familiemæssige vilkår. De deler drømme og små muntre samt sårbare brudstykker af deres liv. Om de vil være højesteretsdommere, klassisk musikere, sygeplejersker, konditorer eller danserinder. Man hører tydeligt, at ”de gamle over 30 år” i salen kan huske deres egne drømme. Sukkene i mørket siger det hele.
Instruktør Kristoffer Lundberg holder grebet stramt i en
forumteaterform, hvor børnene næsten konstant er på scenen. De illustrerer statistikker og tal med papskilte og træder bekendelsesparate frem til
mikrofonerne for at fortælle med oprigtighed og disciplin. Med
en næsten urovækkende ro. Men er ordene deres?
”Når vi rammer 20-årsalderen, drikker 25 % af
os alkohol på ugentlig basis …”. ”Jeg bliver kun 42 år. Jeg omkommer i et
færdselsuheld.”
Forestillingen
handler ikke først og fremmest om børnene. Den handler om statistikkerne.
Tallene er tilpasset de medvirkende, bevares, og dramaturgien er præcis -
montageformen effektiv. I den skarpe boksering forvandles børnene gradvist til
små voksne i kostumer, der peger mod det liv, de måske – eller måske ikke –
får. Vi får ansigter på tallene, og overordnet er det en vellykket Aarhus-effektuering
af Bierings koncept.
![]() |
| Foto: Mikkel Berg |
Men er det også snedig følelsesporno? Her ligger
paradokset. Børnene er på én gang subjekter og brikker i et større
voksenskrevet udsagn. Sproget er velartikuleret. Voksent. Nogle steder næsten
klægt i sin insisteren på at lægge børn systemord i munden. Man mærker de
voksne kunstnere bag projektet tydeligt – og alligevel.
Når tunge emner som druk, selvmord, social
isolation, knuste drømme og forældreambitioner slynges ud i rummet fra et barns
perspektiv, reagerer vi. Med latter eller med nervøs tavshed. Er vi ikke selv
blot brikker i de samme systemer? De samme statistikker?
Det er rørende at
se de 22 børn stå lige dér foran os; vores fremtid. Sårbare og modige. At høre
dem insistere på at ville kæmpe mod oddsene – ikke blot at blive en procent - en
kategori. Man går ikke uberørt derfra.
Er det autentisk
teater? Både og. Ægtheden ligger i stemmerne, i blikkene, i pauserne.
Iscenesættelsen i rammen, sproget, konstruktionen. Man kan mene, at
virkemidlerne driver en smule insisterende ned ad væggene, og man kan
diskutere, hvornår ægtheden ophører, og iscenesættelsen tager over.
Vi går
eftertænksomme ud i februaraftenen. Rystede. Rørte. Måske en anelse udstillede.
“Mod Alle Odds” er
værd at se, fordi den prikker til vores angst for at være ude af kontrol – for
at blive reduceret til tal i en tid, hvor parolen ellers er, at enhver kan
skabe sit eget enestående liv. En aktuel debat at tale ind i, for kan vi nu også det?
Børnene står der –
uanset konceptets greb – med et mod, der fortjener respekt, og så lader vi spørgsmålet
hænger tilbage i rummet: Hvor slutter statistikken? Hvor begynder mennesket?
MOD ALLE ODDS, Fix + Foxy og Aarhus Teater
KONCEPT & Iscenesættelse: Tue Biering. Instruktion:
Kristoffer Lundberg. Koreografi, casting & med-instruktion: Freja
Rault-Lykkeberg. SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN: Karin Gille. Oprindeligt
Lysdesign: Malte Hauge. Oprindeligt LYDDESIGN: Janus Jensen. Manuskriptbearbejdelse:
Katinka Hurvig Møller
MEDVIRKENDE
Aleksander Zintchouk, Anna Ashanti Højberg
Pedersen, Anton Jordan Rosgaard, Aske Ellermann Brun, Asta Agnes Nyrup Park,
Christine Mikkelsen Hou, Clara Rosendal Møller Jensen, Dana Vebel Hartmann,
Elena Maria Christiansen-Dalgaard, Emmanaya Deleste Laier Nørring, Hjalte Skov
Lützhøft, Laurits Eiler Holm, Lea Nicoline Sønderskov Lottrup, Lily Faarup
Albrekt, Liva Grønning Steensborg, Lærke Løvlund Nørgaard, Nor Thorn Korterød,
Nynne Jæger Schram, Oona Athena Ardenscor, Storm Borg Bamberg Rothgardt, William
Archimedes Hoffmann-Hauge, Yunus Dehn Mitrovic (Tak til Sami Georg Kocak)



