Anmeldelse: "Klods Hans", Aalborg Teater

Eventyrets triumf

 

På Aalborg Teater har instruktør Emil Rostrup skabt en sprudlende og stilsikker eventyrcollage over H.C. Andersens ”Klods Hans”. En varm børneforestilling med metahumor for de voksne og en vigtig udsigelse: Det er ikke bare tilladt at være anderledes – det er fedt!

 

Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner.
Udgivet 19. februar 2026

★★★★★★

“Et eventyr er ikke noget, man læser om. Det er noget, man kaster sig ud i” siger Klods Hans til geden, sin eneste ven og fortrolige. Geden har ellers, som vores rammefortæller, tegnet linjerne op med sin medbragte eventyrbog - hvor genrekonventioner og strukturer må overholdes. Hans vil hellere finde ud af det undervejs. I denne lille konflikt ligger essensen i hele instruktør Emil Rostrups dramatisering: Eventyret undersøges, forhandles og genopfindes for øjnene af os på Aalborg Teaters Store Scene. Det er legende, men ikke tilfældigt og leveret konsekvent på lidt over en time for børn og deres voksne.

Foto: Rumle Skafte

Den stilsikre pastiche

Scenograf Kathrine Krohn har til forestillingen skabt en eventyrpasticheverden, der forener pantomimeteater, børnefødselsdag og 00’ernes popkultur. Flade kulisser med malede træer, et lyserødt prinsesseslot og papmaché-sten udgør et univers, hvor alt er tydeligt teater, tydeligt konstrueret – en præcision, der gør fantasien til den afgørende ingrediens. Balder Nørskovs lysdesign og Rune Abels lyddesign understøtter legen med sikker hånd. Genren slingrer ikke og den klassiske mangelsituation fra eventyret heller ej;

Rigets dronning etablerer et reality-inspireret live-gameshow for at finde en passende ægtemand til prinsessen, der hellere vil ud på eventyr. Her parafraserer Rostrup ”X Factor”, ”Bachelorette” og 00’ernes ”Dagens Mand”. Ægteskab som casting. Kærlighed som format. Letløbende og underholdende, men under latteren lurer spørgsmålet: Hvem er du, hvis du ikke passer ind i skemaet?

 

Antihelten

Patrick A. Hansen spiller Klods Hans med en præcision, der tilfører forestillingens festlige pastiche sin menneskelige kerne. Hvor de øvrige figurer dyrker en frontal, commedia dell’arte-karikeret spillestil, bevæger Hansen sig frit mellem klovnenes kejtethed, fysisk slapstick og drenget sårbarhed.

Hans er familiens utilpassede efternøler. En klods om benet siger far og brødre, men vi ser ham. Fantasi, impulsivitet og kreativ intelligens folder sig ud med en naturlighed, der gør ham til en sympatisk antihelt.

Med plasticpose som kappe, låget fra en Webergrill som skjold og træsværd i hånden drager han ud i skoven – eventyrets klassiske forvandlingsrum – med sin tro væbner. Dynamikken mellem Klods Hans og Amalie D. Abildgaards regelrette ged er boblende varm. Hun holder på konventionen. Han opfinder sin egen.

Skovens parade af genkendelige figurer, fra H.C. Andersen-skikkelser over Rødhætte til Darth Vader, kunne være ren staffage, men Rostrup orkestrerer lazzi efter lazzi med højt farcetempo og bevidst rytme. Gedens lystmord på en krage med papmachéstenen er et sublimt fysisk komisk højdepunkt. Det groteske og det poetiske balanceres, så latteren aldrig bliver tom. Har man en fritflyvende fantasi som Klods Hans, lader man sig ikke begrænse. Det er Hans’ indre verden, vi oplever i stor skala.

Sangnumrene, i form af korte rap-indslag med melodigrandprix-koreografi, understreger forestillingens selvironiske metabevidsthed uden at forstyrre. Kostumerne parafraserer rokokoens flæser og parykker med moderne referencer, hippe sorte frisurer, pastelfarvede shorts og ballonheste til brødrene. Alt arbejder i samme retning. Stilen er ikke postmoderne ironisk distance. Dramatiseringen er rig på populærkulturelle referencer, og dramaturgien er konsekvent - båret af kærlighed til eventyrgenren. Salens børn har en sand fest og de voksne ikke mindre. 

Foto: Rumle Skafte

Anderledesheden

Forestillingen vil mere end at være vittig vinterferieunderholdning. Denne ”Klods Hans” handler om retten til at være præcis, som man er. Når prinsessens ægtemand skal findes i et realityshow med håndholdt kamera og tv-skærme i baggrunden, prikker Rostrup til den overfladiskhed, der gennemsyrer vores verden. Hvem er du, hvis du ikke er perfekt. Det smukke er, at ingen af figurerne er perfekte. Tag bare ulven fra ”Rødhætte”. Hvem skal presses til at. spise et menneske, når man i bund og grund bare drømmer om en pizza? 

Julie Bonimowicz er en charmerende rastløs teenageprinsesse, der er ved at gå til i sit diminutive dukkehusslot og drømmer om at slå sig løs. Kathrine Høj Andersen er et forrygende revynummer som selvforelsket eventyrdronning med slot som hovedbeklædning – bogstavelig talt snæversynet, men i sidste ende drevet af et oprigtigt ønske om sin datters lykke.

Nikolaj Bjørn Andersen og Oskar Bjarke Windfeld leverer fin komisk timing som Hans' opstyltede brødre, der løber tør for ord foran kameralinsen. Et par fandens stadskarle, der ikke kan ret meget uden hinanden. At Windfelds bror finder lykken med Andersens fjantede hofdame er forsonende: Der er plads til os alle, hvis man kigger efter.

Amalie D. Abildgaards ged leder os med autoritet og glimt i øjet gennem løjerne, og hun lægger bolden op til stjernen -  Patrick A. Hansen. En moderne Klods Hans og ham, der kunne være alle, hvis vilde fantasi falder udenfor. Ham der bliver mobbet, men ikke lader sig bremse. Hansen spiller med indføling og menneskelighed, så vi både ler og synker en klump. Har vi ikke selv en rem af huden? Klods Hans er ikke nogen stadskarl, han kan knap udtale ordet, men han kan noget andet.

“Du griber nuet. Det er specielt. Du er anderledes – og det er fedt!” lyder gedens peptalk. Budskabet burde skrives med guldbogstaver over døren til den danske folkeskole. “Du er lige så skør, som jeg er,” udbryder prinsessen, for perfektion er ikke målet. Det er autenticitet derimod. Havde H.C. Andersen været konform, havde vi næppe haft hans eventyr.

Foto: Rumle Skafte

Anbefalingen

”Klods Hans” på Aalborg Teater er dermed ikke blot vellykket familieunderholdning. Det er et velkomponeret og tematisk præcist teaterarbejde, hvor form og udsigelse arbejder i samme retning – en fryd, som teatret heldigvis genopsætter til efteråret.

Vel er der langt fra Kongens København til Jernbanegade, men med H.C. Andersens rejseiver, og Rostrups sprudlende kærlighedserklæring til teaterlegen og eventyret in mente, er beskeden klar: Sving jer op på ryggen af gedebukken og kom afsted.

Dette er ikke en pæn forglemmelig eventyrkomedie. Her præsenterer Emil Rostrup og Aalborg Teater slet og ret en seksstjernet eventyrets triumf.

 

Fakta:

Forfatter: H. C. Andersen. Dramatisering: Emil Rostrup. Instruktør: Emil Rostrup. Scenograf: Katrine Krohn. Lysdesigner: Balder Nørskov. Lyd designer: Rune Abel.

Medvirkende: Patrick A. Hansen, Amalie D. Abildgaard, Kathrine Høj Andersen, Julie Bunimowicz, Nikolaj Bjørn Andersen og Oskar Bjarke Windfeld.

Forestillingen anmeldt ved premieren, d. 18/2 2026