Christian Albrechtsen: "Jeg er ret forfængelig"

En pop-up-bog af kulører, samtidstanker og kunstnerisk nerve. Scenograf Christian Albrechtsen fortæller TTT om arbejdet med forestillingen ”Jorden rundt på 80 dage” på Aalborg Teater. En samtale om farver, frihed og frygten for at fylde.       

Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner

Udgivet, d. 10/11 2025

Den blå tophue er prikken over i’et, højt over den grå sweater og de mosgrønne fløjlsbukser. Christian Albrechtsen er én af Danmarks mest estimerede scenografer. I januar skabte han det visuelle univers til Holbergs komedie ”Jeppe på Bjerget” på Det Kgl. Teater, og da jeg møder den 49-årige kunstner i Aalborg Teaters formiddagsstille foyer, er uret indstillet efter engelsk tid - Jules Vernes klassiker ”Jorden rundt på 80 dage” er Aalborg Teaters juleforestilling. Der er halvanden uge til premieren.

 

Ét ord karakteriserer Albrechtsen – nysgerrighed. Snart googler han, hvornår juletræet kom til Danmark, snart beder han mig besvare mine egne spørgsmål, og snart vil han kende forskellen på humor og satire. Tankerne stormer afsted, men udstrålingen er rolig. Aldrig bedrevidende – snarere ydmyg. Men scenografen afslører sig i den koncist udvalgte hovedbeklædning. En trofast følgesvend - som tjeneren Passpartout er det for den jordomrejsende englænder Phileas Fogg. Vores tankerundtur varer ikke 80 dage, men 40 minutter – med intellekt og koket selvbevidsthed under tophuen.

"Jorden rundt på 80 dage", Aalborg Teater
Foto: Rumle Skafte

Scenograf Christian Albrechtsen.
Foto: Lars Horn

"Jeg jagter det maksimale"

Siden han blev uddannet scenograf i 2015, har Christian Albrechtsen arbejdet på en række af landets største scener. Repertoiret spænder vidt, men én ting er dog gennemgående. ”Du tør at skrue op for farverne. Hvordan vil du beskrive din egen scenografiske stil?”. Albrechtsen ler lidt forlegent. ”Den er flot. Nej, men jeg forstår, hvad du mener, når du siger farver. Jeg jagter det maksimale. Det kan jo også være det maksimalt minimalistiske eller det maksimalt grå. Når man skruer tilstrækkeligt op, taler det, der visuelt sker på scenen, mere tydeligt. Det ophøjes. Det er jo egentlig ret banalt – som at sige: Tænd en lampe og skru den op på max.”.

”Det skal der vel også mod til?”. Albrechtsen vifter afværgende med hånden: ”Det synes jeg ikke. Måske er mit sanseapparat virkelig sløvt, men der skal meget ofte mere til, før jeg synes, et udtryk taler tydeligt nok.” siger han med et smil.  

”Hvad er den bærende tanke bag det visuelle udtryk i ”Jorden rundt på 80 dage” her på Aalborg Teater?”. Den erfarne billedmager rynker brynene: ”Det er en sjov fortælling, for kernen er en rejse og en kamp mod tiden. Phileas Fogg har væddet om, at han kan rejse jorden rundt på 80 dage, og som den engelske gentleman, han er, agter han at vinde væddemålet. Jeg synes, at hvert af de steder, Phileas Fogg besøger, er selve historien. Derfor havde jeg lyst til, at alle stederne blev manifesteret. Det er en megastor opgave, men jeg elsker også fortællingen om, at man rejser ud og bliver mødt af noget, man ikke kender. På den måde er det en fantastisk historie. Den siger, at ja, vi skal møde det, fremmede, og vi skal være nysgerrige på det. Derfor synes jeg, det er ret fedt, at lave hele universet så stort og flot som muligt.” forklarer Albrechtsen.

"Jorden rundt på 80 dage", Aalborg Teater
Foto: Rumle Skafte

”Selvfølgelig skal man tænke sig om"

Pressefotos fra prøverne på ”Jorden rundt på 80 dage” viser et fladt univers i 2D med alt fra malede elefanter og færger til store farverige mellemtæpper.. ”Jeg fik ret hurtigt ideen om en pop-up-bog. Lidt som et gammeldags dukketeater med flade kulisser, der sænkes ned fra loftet. Jeg elsker det. I denne forestilling havde jeg lyst til at være meget konkret og ikke abstrakt. Her er en flad elefant, der ser ud, som en elefant ser ud.” lyder det beslutsomt. ”Inspirationen har jeg hentet i flora og fauna fra de forskellige geografiske lokaliteter. Jeg har fundet gamle bøger fra slutningen af 1800-tallet med planter og dyr og sat dem sammen som en decoupage. Ligesom Dronning Margrethe gør.” pointerer Christian Albrechtsen med en dronningebegejstret trækning ved mundvigen.

”Forestillingen lover fest og farver fra hele verden, men hvordan undgår du, at det bliver kulturel appropriation?”. En seriøs klang indfinder sig: ”Selvfølgelig skal man tænke sig om, når man får en hvid skuespiller til at spille en karakter fra Indien. Så må man illustrere landet på en anden måde – gennem dyr, planter eller frugter og ikke begynde med en hudfarve. Det er en balancegang.”

Albrechtsen lader ordene flagre frit i den tomme foyer, før han fortsætter: ”Det er ekstremt trist, at det eksotiske, altså det, man ikke spontant forstår, næsten er blevet farligt at beskæftige sig med. At nysgerrigheden i sig selv kan blive mistænkeliggjort. Jeg er ikke den første, der er bekymret over det. Nogle dele af woke-bevægelsen har ført en berøringsangst med sig, hvor gode intentioner let bliver mødt med mistillid. En afvisning af oprigtig nysgerrighed, som kan munde ud i netop den forsimpling og fordømmelse, bevægelsen var et oprør mod – en meget udynamisk måde at være i verden på.”

Han klør sig på kinden og tilføjer: ”Når man fremstiller det eksotiske på scenen, er det jo også en kærlig rækken ud efter det. En oprigtig længsel. Vores koncept her sofistikerer portrættet af de eksotiske steder. De eksotiske dragter bærer hver især den pågældende bagvægs print af flora og fauna. Det er maksimalt gennemført, synes jeg. Jeg føler mig ikke kunstnerisk begrænset af krænkelsesdebatten, men……”

Mennesket Christian har åbenlyst meget på hjerte: ”Det er da vigtigt, at vi som individer tænker os om, og nej - jeg er ikke blevet banket på plads. Tværtimod. Der er meget ved den identitetspolitiske tidsånd, jeg synes er sindssygt vigtigt. Hvis jeg som homoseksuel mand havde være ung i dag, hvor man står mere på retten til at være den, man er, ville nogle ting i mit liv have været lettere eller anderledes. Der er meget, jeg takker den bevægelse for, men der er en overfølsomhed, der kan blive en hæmsko - også kunstnerisk.” afrunder herren under tophuen med nuancer i stemmen. Stilheden synes at forstærke ordene.   

"Jorden rundt på 80 dage", Aalborg Teater
Foto: Rumle Skafte

I Januar 2025 skabte Christian Albrechtsen scenografi til Holbergs komedie "Jeppe på Bjerget" på Det Kgl. Teater. I midten ses Frederik Cilius som Jeppe.
Foto: Camilla Winther

Nostalgisk nerve

”Hvilken verden ønsker du, at forestillingens publikum træder ind i? Er det nostalgi, parodi eller en drøm?”. Før hvert svar er det som en lille bølge af tvivl skyller igennem Christian Albrechtsen, inden ordene kan flyde frit:

”Der er i høj grad en nostalgisk nerve. Én af hovedårsagerne til, at jeg sagde ja, er, at det er Aalborg Teaters juleforestilling. Jeg elsker traditionen - at familier op til jul skal sammen i teatret. Vi har også inkorporeret et par juletræer, kan jeg afsløre. Slutningen af 1800-tallet har en skøn æstetik,  vi meget ofte forbinder med julen. Tænk på ”Peters Jul”. Den periode harmonerer godt med julehyggen, og heldigvis udspiller ”Jorden rundt på 80 dage” sig jo også i Victoriatiden. Stilhistorisk er det bare skideflot at se på – til jul.” konkluderer han.

”Et er nostalgien. Hvad med humoren?”. ”Den er der bestemt. For mig i form af en stor, flot billedbog, men det er jo instruktør Rasmus Ask, der står for humoren i selve spillet. Rasmus og jeg har ikke arbejdet sammen før, men jeg holder meget af ham. Han er et virkelig morsomt menneske med sans for humor på scenen. Han maler med en bred pensel, når det handler om spillestil, og det har forestillingen rigtig godt af. Det spiller godt sammen med scenografien. Det har for mig været vigtigt, at det er smukt og dragende at se på. Der er ikke så meget at fortolke. Det forestiller, hvad det forestiller, og det skal være smukt.”. En lille cæsur følger, før Albrechtsens pointe falder. Selvironisk og uhyre selvbevidst: ”Min scenografi, til ”Jorden rundt” er en manifestation af alt det smukke ved verden. Det vil jeg gerne have, at du skriver.”. Han ler afvæbnende.

"Jorden rundt på 80 dage",  Aalborg Teater
Foto: Rumle Skafte

”Jeg går ikke ret meget i teatret”

Den afsatte tid er ved at rinde ud, men engagementet får Christian Albrechtsen til at glemme tiden. Jeg får lov at holde ham ved bordet i endnu 10 vigtige minutter. ”Du er meget glad for farver. Hvordan oplever du danske scenografers mod og lyst til at lege?”. Han læner sig frem: ”Helt ærligt: Jeg går ikke ret meget i teatret. For det første har jeg ikke altid tiden, og for det andet er teater en ekstremt svær kunstart. Jeg er hyperkritisk – også med mine egne ting. Jeg kan nemt blive den sure gamle mand, når jeg går i teatret, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg ved, hvor svært det er. Det er noget nær en umulig opgave at lave teater!”.

”Dit arbejde bliver oftest anmeldt meget positivt.”. Jeg indkasserer fluks et modargument:  ”Fordi noget er flot, er det jo ikke ensbetydende med, at det er godt. Jeg skal ikke udtale mig om, hvad der kendetegner danske scenografer generelt, men jeg vil gerne sige noget om, hvorfor det er så svært at lave teater, og det er…. Jeg ved det ikke.”. Albrechtsen slår let teatralsk ud med armene. ”Der er noget i teatret, der deler skæbne med keramik. Det kan meget let blive AOF-agtigt - du ved, kikset og klodset. Omvendt kan det også være fuldstændig vidunderligt. Jeg ved ikke meget om keramik, men jeg tror, det er mere sensibelt, end hvis du f.eks. maler et maleri.”. ”Så ét sekund afgør, om keramikkruset bliver kunst eller kitsch?”. ”Netop, og der er også en meget lille toleranceramme, i hvert fald for mig, for om en forestilling bliver god eller ej.” supplerer han næsten opgivende.  

”Er du en svær scenograf at arbejde sammen med?”. Christian Albrechtsen nikker fra sin tilbagelænede positur i stolen. ”Ja, jeg tror, jeg fylder meget.”. ”Skal en kunstner ikke gøre det?”. Hans tone er næsten undskyldende. ”Nej, der er rigtig mange søde ikke-fyldende kunstnere. Jeg fylder, og jeg har en mening om mange ting. F.eks. om, hvordan man skal læse teksten. De synspunkter giver jeg gerne videre til instruktøren. Mine indspark er lettere at acceptere for nogle end for andre, kan jeg sige.”. ”Men du gør det alligevel?”. ”Ja, jeg kan ikke lade være.”. Han slår igen ud med armene.

”Er du aldrig angst for at være kendt blandt danske scenografer som ham med farverne?”. Stilheden sænker sig, mens Albrechtsen betænker sig. ”Nej, for det er jeg jo, eller…. jeg skal nok også passe lidt på med alle de farver. Man skal i hvert fald ryste posen lidt engang imellem, så jeg ikke altid er ham med farverne. Det ville jo bare være kedeligt.”.

Med ét ser han mig fast i øjnene: ”Det er faktisk derfor, jeg vægrer mig ved at definere mig selv, for hvis jeg gør det for meget, bliver jeg alt for… jeg må også kun læse de gode anmeldelser én gang. Jeg er ret forfængelig. Derfor!”. Han griner og justerer tophuen. Den blå prik over i’et – over hans kunstneriske virke.

"Jorden rundt på 80 dage", Aalborg Teater.
Foto: Rumle Skafte

FAKTA:

Christian Albrechtsen (f. 1976) er uddannet scenograf fra Den Danske Scenekunstskole – København 2015.

Christian Albrechtsen har tidligere på Det Kongelige Teater skabt scenografi og kostumer til Lang dags rejse mod nat (2017) og Lazarus (2022) i Skuespilhuset og urpremieren på balletten Under dybet i Operaen (2024). Desuden skabte han på Gamle Scene scenografi til Jeppe på Bjerget (2025)

 

Christian Albrechtsen har skabt scenografi og kostumer til flere produktioner i Danmark, Tyskland og Sverige. Hans værker udmærker sig ved en tydeligt konceptualiseret visualitet, hvor farvevalg, kompositioner og tableauer er stærke medfortællere. Han arbejder både med skuespil, opera, performance og ballet. 

Samarbejdet med den dansk-tyske instruktør Anja Behrens omfatter udover Under dybet blandet andet også trilogien Furier bestående af Fædra, Elektra og Kassandra på Husets Teater (2021-24). 

 

Af andre samarbejder skal nævnes med den svenske instruktør Viktor Tjerneld med Den gyldne drage til Uppsala Stadsteater (2018), og børneforestillingen Kejserens nye klæder til Aalborg Teater  (2020/2023) og Malmö Stadsteater (2023) samt Härligt är jorden på Stockholms Stadsteater (2024)

 

Hædersbevisninger:

Modtog en Reumert for Årets stagedesign i 2018 for Lyden af de skuldre vi står på fra Aarhus Teater og i 2020 for Lazarus, en co-produktion mellem Aarhus Teater og Det Kongelige Teater.

Fra d. 15/11 -23/12 2025 kan man opleve Christian Albrechtsens scenografi- og kostumedesign i Aalborg Teaters juleforestilling ”Jorden rundt på 80 dage” frit efter Jules Verne. Læs mere om forestillingen på: 

https://aalborgteater.dk/forestillinger/jorden-rundt-paa-80-dage/