Sicilia Gadborg og Kim Hammelsvang: "Du må aldrig tage oplevelsen fra publikum."
Når Randers Teater fra 14. august fejrer sit 25-års jubilæum med den ikoniske musical ”Cabaret”, kan publikum se frem til en uforglemmelig teatertur. En tur i kabaretens sydende inferno af kærlighed og krig, masker og mennesker, musik, komik og hemmeligheder.
Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og -tegner
Udgivet, d. 11/8-25
Randers Teaters store vinduesparti er dækket af plakater. Motivet er mørke mursten brudt af en enkel hvid tekst: ”Kit Kat Klub”. Et gådefuldt sted, hvor livet leves, maskerne falder og champagnen flyder. En eksklusiv tysk 1930’er-kabaret på et kronjysk teater, der fejrer sit 25-års jubilæum. Fest skal der til, selv når verden står i flammer. Et teater omdannet til sin egen scenografi. Jeg tager et billede af indpakningen.
Ti minutter senere sidder jeg på 1. sal i teatrets luftige foyer i samtale med skuespillerne Sicilia Gadborg og Kim Hammelsvang; to kolleger side om side i en grøn sofa. For en tid har de skiftet København ud med Midtjylland, hvor prøverne på John Kander og Fred Ebbs elskede musical ”Cabaret” nærmer sig slutspurten. Denne fredag formiddag har holdet knap to uger til at fuldende en Randrusiansk jubilæumsanretning med syv skuespillere, kor, statister, dansere og orkester.
Sicilia Gadborg spiller natklubsangerinden Sally Bowles, og Kim Hammelsvang er den dobbelttydige konferencier Emcee. To karakterer, der skal forføre en fyldt sal, men også skærmes for nyfigne blikke.
 | ||
| Sicilia Gadborg som Sally Bowles i "Cabaret" Foto: Martin Gundersen
|
Musicalen ”Cabaret” havde premiere på Broadway i 1966 og blev allemandseje med filmudgaven fra 1972. I 1930’ernes Berlin forelsker den unge amerikanske forfatter Cliff sig i den livsglade sangerinde Sally Bowles i den eksklusive kabaret, The Kit Kat Club. Mens kærligheden spirer, skyder nazismen frem, forgifter sindet og spolerer menneskers lykke. En ny urolig verden manifesterer sig, men ”Life is a Cabaret” trods brud og bitter afsked.
”Hvorfor holder en ældre musical som ”Cabaret” stadig i 2025?” indleder jeg, da optageren er tændt. Den sortklædte Kim Hammelsvang lægger ud: ”Den holder pga. krig, krig, krig. Det oplever vi jo meget bogstaveligt lige nu i vores egen tid med alt det, der sker i Ukraine og i Mellemøsten. Verden betyder noget for det enkelte menneske, og vi kan ikke bare sige, at det ikke kommer os ved.”.
Han ser på Sicilia Gadborg. ”Og Cabaret” er virkelig en ensembleforestilling.” siger hun, og fortsætter med fabulerende fagter: ”Det er alle palettens farver, der males med, og alle karaktererne er lige vigtige. Man misforstår det let pga. filmen ”Cabaret”, hvor tidens stjerne Liza Minelli spillede Sally Bowles. I min optik er Sally slet ikke hovedpersonen. Hun er én af mange personer, der fortæller noget om, hvordan man forholder sig til en urolig verden”. Hun holder en kunstpause, ser på Kim og så direkte på mig. ”Musicalen siger det jo med titlen. Det er kabareten, der er den. Der er nogle personhistorier, der komplimenterer hinanden, men kabareten er omdrejningspunktet. Som en kabaret består forestillingen af mange små scener i hver sin farve. Dét er det unikke.”.
Kim stemmer i: ”Den montage af farver - hele stilen er så formmæssigt eksperimenterende. Min rolle, konferencieren, kommer ind og kommenterer en spillescene, når den er afsluttet. Jeg har ikke én eneste reel replik, men udtrykker følelser og holdninger gennem sangene i stedet. Det er jo en hyldest til kabaretstilen. Tænk på den danske revystjerne Liva Weel, der indirekte kommenterede krigens gru med sine viser i 1940’erne. Jeg går ind i den stemning, der lige er skabt og spiller videre på de samme tangenter. Det er én stor organisk maskine, vi alle sammen er ved at finde os til rette i som tandhjul, der griber ind i hinanden.” afslutter Kim og illustrerer med fingrene. Sicilia nikker.
 |
| Sicilia Gadborg og Kim Hammelsvang under læseprøven på "Cabaret" i maj 2025. Foto: Randers Teater |
Sicilia Gadborg er klædt i en grøn træningsdragt, og håret er sat op i en praktisk hestehale parat til dagens prøve. I rollen som den dragende kabaretsangerinde Sally Bowles skal hun løfte arven efter skuespillerinder som bl.a. Lisbet Dahl, Ulla Henningsen, Lise Baastrup og Cecilie Stenspil. Jeg er nysgerrig efter at vide hvordan. ”Sally Bowls slutter forestillingen med den kendte showstopper: ”Life is a cabaret”, mens ondskaben, racehadet og krigen hærger. Er hun verdensfjern eller bare realist?”. Sicilia rynker et bryn, og en lang pause indtræffer. Fra sin position i sofaen lytter Kim Hammelsvang opmærksomt.
”Jeg synes, der er noget mystik og noget personlig tolkning, det ville være ærgerligt, hvis jeg lagde ud til alle i et interview før premieren.” begynder Sicilia med klar røst.
”Det er først for nylig gået op for mig, at det på sin vis er ødelæggende for en proces at gå ind og forklare en masse om arbejdet. Der kan ske så meget i prøveprocessen, at jeg synes, det er alt for fastlåst at udgive min tolkning sort på hvidt. Generelt tænker jeg, at min tolkning af figuren er uinteressant for andre end mig selv. Jeg forstår godt, at du spørger, men det skal jo… opleves!”
”Så ét er toppen af isbjerget, og noget andet er alt det under overfladen?”. Sicilia rynker panden let. ”I arbejdsprocessen og i prøvesalen deler vi jo alt muligt. Ting som bliver, og ting som aldrig bliver. Det er synd for oplevelsen, hvis publikum på forhånd ved for meget. Du skal jo som tilskuer tage det med, som spejler sig i dig, når du oplever.”. Sicilia vender sig med ét mod Kim og gestikulerer ihærdigt. ”Det handler jo ikke om mig - det handler om forestillingen.”.
Den slanke mand med de mørke bryn og det markerede ansigt læner sig velovervejet ind i samtalen: ”Det er enormt spændende, at du siger, som du gør. Jeg har tit tænkt det samme, når jeg giver interviews op til en forestilling. Jeg har dog aldrig sagt det højt. Man kommer let til at sige alt muligt i et interview, og så er man på en måde bundet af det derefter. Man synes, at man bør gøre det på scenen, man har fortalt, at man vil, og det er ikke optimalt for vores arbejde. Grundlæggende handler det jo om at besvare skuespillerens hemmeligheder.”.
Sicilia bryder ind: ”Jamen jeg siger det ikke for at være mystisk, Kim. Det er faktisk modsat. Teatret skal være et rum for den ærlige oplevelse”. De ser begge på mig, hvorefter Hammelsvang, med komikerens sans for timing, sætter et elegant punktum: ”Så tak for nu, Thyge.”. Vi ler.
 |
| Kim Hammelsvang og ensemble i "Cabaret". Foto: Martin Gundersen |
 |
| Randers Teater forvandler sig fra 14. august til den berømte Kit Kat Klub. Foto: Thyge Cosedis Holting. |
Fra foyeren er udsigten spærret af de dobbeltsidede plakaters mørke mursten, og alvoren smyger sig nu lydløst om samtalen. ””Cabaret” er Randers Teaters 25-års jubilæumsforestilling. Hvorfor skal vi fejre teatret i en tid, hvor krigstrommerne, som i 1930’ernes Tyskland, kan høres i det fjerne?”. De to skuespillere trækker sig tilbage i refleksionsrummet. Sicilia er den første, der giver et bud:
”Teatret er jo én af mange måder at pege på verden. En verden med krig, racehad og alt muligt andet, vi må og skal forholde os til. Det er jo det, kunst helt generelt kan. Det er dét, ”Cabaret” kan. Det at være i et rum sammen, er en gave. Der kan ske noget mellem os på scenen og publikum i salen - noget kemisk, som du simpelthen ikke kan opleve gennem en skærm. Noget fuldstændig magisk og spændende. Det dér samvær…” afrunder hun.
Ordene får lov at hænge i luften, indtil Kim supplerer: ”Og i denne forestilling er publikum ovenikøbet medspillere i kabareten.”. Energierne komplimenterer hinanden. Den stoiske og den viltre. Sicilia er fyr og flamme: ”Det er jo det, der er så unikt. Det her værk er fra 1966, og allerede dengang brød denne musical med genren. Den er både et kammerspil, med intense scener mellem to, og en forestilling der inddrager publikum og bryder den fjerde væg for fuld musik. Og så er det jo bare en kæmpe forestilling.”.
”Ja, når alle er på scenen, skuespillere, kor, statister og danserne, er vi flere mennesker, end jeg nogensinde har oplevet i mine mange år med musicals på Det Ny Teater. Alle sejl er sat til, og det motiverer én til at yde sit ypperste.” konstaterer Kim. Sicilia tilføjer begejstret: ”Og så er det her et drømmeprojekt på et teater, hvor alle brænder for deres arbejde – og så med en stilsikker instruktør som Joy-Maria Frederiksen. Det er et privilegium for en skuespiller at få sådan en opgave.”.
 |
| Sicilia Gadborg og Kim Hammelsvang (yderst th.) samt ensemble under en prøve på "Cabaret". Foto: Randers Teater |
 |
| Kim Hammelsvang og Sicilia Gadborg under interviewet på Randers Teater. Foto: Thyge Cosedis Holting |
Den afsatte tid er ved at rinde ud, og jeg har ét spørgsmål tilbage til Sicilia Gadborg og Kim Hammelsvang; to erfarne teatersjæle. Langt fra hjemmet men tæt på kunsten og essensen. ”Klæder I publikum af eller på i denne forestilling?”. Kim slår en målrettet tone an:
”Konferencieren, som jeg spiller, skal jo helst klæde publikum af. Han skal forføre dem og forskrække dem. Han skal vække alle følelser, og jeg skal igennem så mange af sindets farver, som jeg kan, på en aften. Det må gerne blive ukomfortabelt for publikum ind imellem, og de må gerne føle sig en smule afslørede eller demaskerede af konferencieren. Ligesom han i glimt demaskerer sig over for dem, som et rigtigt menneske, der skjuler sig bag masken. Det handler ”Cabaret” jo også om - maskefald.” forklarer han og overlader med en håndbevægelse ordet til Sicilia.
”Ønsket må være, at publikum bliver rørt. Om det er af- eller påklædning kommer jo an på den enkelte tilskuer. Føler man sig rystet eller bare en oplevelse rigere? Jeg vil ikke lægge for mange ønsker over på publikum eller sige, hvad de skal føle. Hvis jeg som publikum mærker, at en forestilling vil noget bestemt med mig, så er jeg meget svær at klæde af - så bliver jeg modvillig.”. Hun uddyber med tiltagende nerve: ”Vores arbejde handler så meget om balance og føling. Publikum er forskellig fra aften til aften, og det er noget af det mest sindssyge ved det her arbejde. Vi ved aldrig, hvad de kommer ind med.”. Hun skæver til min tændte optager. ”Det er noget af det ærgerlige ved at give interviews forud for en premiere. Jeg ved godt, at vi skal reklamere, men i virkeligheden ville en eftersnak med publikum jo være langt mere interessant. Hvad fik de ud af det, de så?”.
Kim ser på hende med veneration, og i samme nu er de to kolleger i deres egen venskabelige arbejdsboble: ”Men jeg er nu glad for at høre dine tanker om det hele. Vi to har jo egentlig ikke…..”. ”Nej, vi har ikke rigtig delt så mange tanker i processen. Det er dejligt at høre, hvad du har tænkt...”
”Har I nogle scener sammen?” spørger jeg slutteligt. Sicilias øjne spiller varmt: ”Ikke på papiret i hvert fald… men måske…. Vi ved det ikke endnu”. ”Dér er det igen – en skuespiller må have sine hemmeligheder”, pointerer Kim stille.
Skønt der i foyeren kaldes ind til dagens prøve, runder Sicilia seancen af med fuldt nærvær. Eftertrykket er insisterende: ”Jeg er så enig. Det er nok det, jeg gerne vil understrege i det her interview. Skuespillerens hemmeligheder bør bevares, hvis oplevelsen skal være ren. Du må aldrig tage oplevelsen fra publikum.”.
 |
| Foto: Randers Teater |
FAKTA
Som medlem af Det Kongelige Teaters ensemble fra 2016 til 2021 har Sicilia Gadborg medvirket i Højskolesangbogen, Den kroniske uskyld, Nye rejsende, Aladdin, Penthesilea, Et dukkehjem, Othello og Som i himlen.
Sicilia Gadborg har desuden været tilknyttet Aarhus Teater 2013-15 og har her medvirket i bl.a. Hjertet Skælver, Dans under Høstmånen, Hedda Gabler og Glasbobler.
Derudover har Sicilia Gadborg spillet hovedrollen i Happy Nation på Teater Katapult samt i de to musicals Flashdance og Strictly ballroom” med The One and Only Company.
Hæderspriser:
Reumerts Talentpris 2015. Lauritzen Fondens Believe In You-pris 2015
Årets Reumert 2020 for årets kvindelige ensemblerolle for Penthesilea
 |
| Foto: Natascha Rydvald |
På andre danske scener har Kim Hammelsvang bl.a. medvirket i Jesus Christ Superstar og Valhalla på Folketeatret, Skammerens Datter 1 og 2 på Østre Gasværk og i Atlantis i Tivoli.
Kim Hammelsvang høstede i 2024 stor ros for sin præstation i Nye tider på Folketeatret.
Reumertnomineret for Årets samspil 2025 (med Julie Steincke ) i Anastasia, Det Ny Teater.
Årets mandlige revykunster ved Charlie Revygalla 2016.
Nomineret til Årets Dirch 2014.
Nomineret til Årets parodi 2017
Nomineret til Årets revytalent 2013 “
 |
| Foto: Det Ny Teater |
Sicilia Gadborg og Kim Hammelsvang kan opleves som hhv. Sally Bowles og konferencieren i musicalen Cabaret på Randers Teater fra d. 14. august – 13. september 2025. Forestillingen markerer Randers Teater 25-års jubilæum.
Læs mere om Cabaret og find billetter på:
