Anmeldelse: ”Teaterkoncert Thomas Helmig”, Aarhus Teater

 ”Hallo!”

Mødet mellem Aarhus Teater og Aarhusskjalden Thomas Helmig er et overdådigt sceneshow, der drukner Helmigs elskede hverdagspoesi. Er det en fejring? Hvem er det egentlig, der står derude og banker på?

Af Thyge Cosedis Holting, Teaterjournalist og – tegner

Udgivet, d. 29/8-2025

★★★★☆☆

Vi synger alle sammen med på slutnummeret ”Malaga” og ender med ”Jeg lukker mine øjne i Aarhus”. I et inferno af guld og vand mødes 40 års-jubilaren og det Aarhusianske bysbarn Thomas Helmigs jordnære tekstunivers og melodier  med et af landets ypperste teatre i et festugeslagnummer af en teaterkoncert. En glimrende ide i takt med byen, teatertrenden, pr-afdelingens hedeste drømme og en velkendt allemandsfaible for toner, der vækker minder om den kåde ungdoms frihedsfølelse. Har vi ikke alle været den, der står derude og banker på? Instruktøren og teaterkoncertveteran Nikolaj Cederholm har sammen med den musikalske arrangør Kåre Bjerkø og scenograf Benjamin la Cour skabt universet om Helmigs dagligdagshymner, og hele herligheden er udsolgt for længst - allerede programsat til en reprise i 2027. Endnu en stensikker succes for Aarhus Teater, og dog forlod nærværende anmelder teatret med følelsen af, at essensen udeblev….

Foto: Emilia Therese

Et helt almindeligt menneske.

Instruktør Nikolaj Cederholm har siden Teaterkoncert Gasolin på Dr. Dantes Aveny i 1994 været én af dansk teaters successnedkere ud i disciplinen idebaserede musikalske forløb til scenebrug - en teaterkoncert. På Aarhus Teater præsenteres henved 30 mere og mindre kendte Thomas Helmig-sange med teatrets førstemand Jacob Madsen Kvols i centrum - som Thomas Helmig? Nej, men som en art kunstner, en dirigent. I 1. Akt er han iført et stilfuldt kjolesæt, da han træder ind. “Hallo” siger han søgende afdæmpet, og indleder med Helmigs “Kære maskine. Er du lykkelig nu? Hvordan står det til med kærligheden?”.  

Helmig-numrene flyder herefter fra scenen i nye originale orkesterarrangementer med kor og Kvols som dirigent, indtil han finder sig stående på en kasse med vinflasker. Han tager én og forlader scenen. Der er en indre konflikt på færde, aner vi. 

Inden da har vi bl.a. fået en henrivende version af “Malaga” fremført af en virtuos Joanita Zachariassen stående på et sort flygel. Herefter udvikler det renskurede symfoniorkesterudtryk sig til et vildt barmiljø, hvor kjolesættene rives af, flaskerne klirrer og erotikken bølger. At sangernes lyd sine steder er gebrækkelig som var de spærret inde i et ekkofyldt badeværelse, forsøger vi at glemme. Teksten forsvinder og orkestret er praktisk taget det eneste, vi kan høre, når det sker. Det burde landets næststørste teater med lethed kunne undgå.

Efter pausen befinder vi os i et sort vandinferno med genspejlende svævende loft og et vandpytpjaskeri, der ikke er set siden Det Kgl. Teaters ”Ragnarok” i Ulvedalene. Selv kostumerne er sorte. Kvols genopstår af vandet som en vild og depressiv desperado, der mod slutningen frelses af guldmaskebeklædte engle og skikkelser med svingende røgelseskar og religiøse undertoner. Undervejs har vi bl.a. fået en intens udgave af ”Nu hvor du har brændt mig af”, og afslutningsvis vender vi tilbage til ”Hallo, kære maskine”, mens den røde cirkelsol står op på bagscenen. Alt ender i den tårefremkaldende fællessang ”Malaga” . Kvols’ utilpassede dirigent er centrum i en banal historie om udfordringerne ved at være en helt almindeligt menneske. I udgangspunktet en brugbar bro til Helmigs afholdte naivtpoetiske tekstunivers.

Foto: Emilia Therese

Op og ned med Kvols og co.

Med Aarhus Teaters uovertrufne sceneteknik som legetøj har scenograf Benjamin la Cour skabt et foranderligt symbolsk univers, der går fra 1. akts gobelinbeklædte vægge, med sommerfugle og dyremotiver i guld, over en dekonstruktion til nøgne træspær. 2 akt byder på vandbassin, svævende gulve og lofter med cirkeludskæring for at  ende i den røde sol til sluttelig forsoning. Lysdesignet giver, navnlig i samspillet med vandet, stærke stemningsbilleder af anspændte sindstilstande. Tilsæt selv silende genfødselsregn i musikvideobastante mængder. Er det det, det er? En lækker musikvideo, hvor gulv, loft og spillere svæver og sænkes? Det går som bekendt op og ned her i livet. Benjamin la Cours evner som visuel teatertroldmand suppleres effektfuldt af Karin Gilles kostumedesign, der giver os alt fra kjolesæt og stramme sorte antræk til munkekjortler i guld med lange frynser og en voluminøs solgudshalskæde om Jacob Kvols' hals. Flot? Så absolut.

I dette hule mellemrum mellem en pompøs og teknikfremturende scenografi og et inferiørhverdagsligt tekstunivers uden fine fornemmelser glæder vi os over en håndfuld glimrende skuespillere. Jacob Madsen Kvols med lige dele elegance og rå machovildskab, Amanda Friis Jürgensen med erotisk sitrende intensitet og Emil Prenter med viljestærk indestængt sårbarhed fører an med inciterende sangstemmer og imponerende musikalitet. Det øvrige ensemble følger upåklageligt trop . Aarhus Teaters kor indgår med naturlighed i Cederholms stiliserede billeddannelser, mens skuespillerne kaster sig ind i de skiftende miljøer med imponerende præcision som gjaldt det livet.. Et kraftfelt af energi i synergi med Anja Gaardbos ferme og sine steder parodisk humoristiske bevægelsesmønstre. Aarhus Teater har en lykkelig  evne til at engagere spillere, der, med frækhed, charme og sceniske udstråling, kan sælge stråhatte ved juletid. Den purunge Thorbjørn Hedegaard er endnu et nævneværdigt eksempel. En bedårende dandyenergi har han i metermål og himmel, hvor den dreng kan synge. Alle gør en solid indsats, hver på deres felt, men der er alligevel én, der ikke får lov at være med.

Foto: Emilia Therese

Hvem er det, der banker?

Hvad blev der af Thomas Helmig i hyldestforestillingen? Dette er ingen biografisk forestilling som Svalegangens anpriste ”No Regrets” om Stig Tøfting. Vi kan se det sorte vand, og vi ved, at Helmig udgav et album med den titel efter sin søn Hugos tragiske død, men koblingen synes alligevel som overfortolkning. Jacob Madsen Kvols funktion som en art midtpunkt fortoner sig i uvished om, hvad forestillingen egentlig vil. Er Kvols et billede på den sørgende far, der mister sin identitet men genfinder fodfæstet efter en livskrise ? Er det én lang effektspækket musikvideo til en buket Helmig-sange koblet sammen uden videre dramaturgisk nerve? Hvorfor gøre Kvols til hovedkarakter, hvis man ikke vil noget med det? Spørgsmålene træder hinanden i hælene og forhindrer os desværre i at mærke forestillingen.

Aarhus Teater har tidligere udmærket sig med stringente teaterkoncerter som ”Natten” og ”Lyden af de skuldre, vi står på”, hvor sangtekster, det visuelle udtryk og den valgte dramaturgiske komposition danner en helhed. En helhed, der ubesværet kan annammes via et klokkeklart koncept. Derfor må man undres over, at en garvet teatermand som Nikolaj Cederholm lader så mange løse ender flagre.

Javist, vi er vidner til et forførende flot sceneshow. En fed koncertoplevelse med viltre og velsyngende medvirkende samt fem suveræne musikere. Luk øjnene og nyd det. Er vi derimod publikum til en helstøbt teateroplevelse med synergi mellem Thomas Helmigs historie, sange samt de valgte sceniske billeder? Nej

Det, vi er vidner til, bliver en let frustrerende prætentiøs teaterleg. Det hele synes præget af fikse instruktørindfald. Jo mere vildt og teknisk krævende jo bedre. Giv os vand, giv os guld, giv os flyvende lofter. Hallo, kære teatermaskine! Hvad med at give os den hverdagsmester af en Helmig, vi kender og elsker? Ham blev der ikke rigtig plads til i Cederholms musikvideo af en scenisk showcase. 

På Aarhus Teater er det Thomas Helmig, der står derude og banker på, skønt samtlige opførelser er udsolgt på hans navn. Hallo for en hyldest!

 

 

 

Fakta:

Teaterkoncert Thomas Helmig, Aarhus Teater

Auteur og iscenesætter: Nikolaj Cederholm/ Medvirkende: Amanda Friis Jürgensen, Clara Sophia Phillipson, Laura Kjær Jensen, Jacob Madsen Kvols, Emil Prenter, Thorbjørn Hedegaard, Mark Linn, Joanita Zachariassen, Boi Holm, Steffen Lundtoft, Hannah Vingborg Eklund, Mette Dahl Kristensen, Benedikte Borum Engell samt Aarhus Teaters Kor: Tine Dynæs Juhl, John Kjøller, Sigrid Vibe Kristensen, Claes Sønderriis, Meike Frandsen, Mathias Bjerrum Kvistborg, Charlotte Bjerregaard Broch, Peter Rothgardt Borg, Peter Svane-Christiansen, Anna Kathrine Rask Christensen

Musik & tekst: Thomas Helmig/ Musikalske arrangementer: Kåre Bjerkø/ Scenografi & Lysdesign: Benjamin La Cour Kostumedesign: Karin Gille/ Koreografi: Anja Gaardbo/ Lyddesign: Lars Gaarde Kapelmester: Boi Holm/ Korleder: Andrea Krüger Holm

Forestillingen anmeldt ved premieren, d. 28/8 2025