Anmeldelse: "Eks", Det Kgl. Teater

Medrivende ménage à trois

Begavede skuespilpræstationer, en sikker instruktørhånd samt en vedkommende tekst er ingredienserne i Det Kgl. Teaters forrygende foruroligende kammerspil ”Eks”.  

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og – tegner

Udgivet, d. 27/1 - 2025

❤️❤️❤️❤️❤️

At instruktør Thomas Bendixen har et godt blik for parforholdets anatomi, har vi på Det Kgl. Teater set eksemplificeret i bl.a. August Strindbergs ”Faderen” (2013) og Edward Albees ”Hvem er bange for Virginia Woolf” (2017). Bendixens næse for lag i karaktertegningen, så det morsomme aldrig bliver tandløst og det tragiske aldrig uden sprækker af lys, kommer atter til sin ret i kammerspillet ”Eks” af den tyske dramatiker Marius von Mayenburg. Inspireret af Coronanedlukningen afdækker Mayenburg vor tids familiensfangehul;  hjemmet. "Eks" er det første drama i en trilogi. Man kan kun glæde sig til fortsættelsen.  

Julie Agnete Vang, Marie Bach Hansen og Mikkel Arndt i "Eks".
Foto: Emilia Therese

På Mellemgulvet i Skuespilhuset har scenograf Jonas Fly gengivet stuen i den isafkølede designerlejlighed, hvor lægen Sibylle og arkitekten Daniel lever det på overfladen ideelle liv med gode jobs og to små børn. De rigtige bøger, den lækre pladespiller, de rigtige billeder… men der er bare lige det med lasagnen. Sibylle har lavet den uden bechamelsaucen, Daniel foretrækker. Ikke at det gør noget - og hvis Daniel ikke arbejdede konstant, kunne han jo selv have lavet den. Jovist, der er faretruende revner i glansbilledet.

De subtile giftpile flyver veloplagt afsted mellem Marie Bach Hansens sofistikeret nedladende Sibylle og Mikkel Arndts herligt konfliktsky Daniel; så lystspilslet og passivt aggressivt som var de yngre udgaver af Albees stridende ægtepar i "Hvem er bange for Virginia Woolf". Med ét bringes Daniels ekskæreste Franziska på banen. Hun har slået op med kæresten og mangler nu en sofa at overnatte på. Daniel vil helst være fri, men Sibylle inviterer fluks indenfor. Ingen har vel noget at skjule? Marie Bach Hansens systematiske desperate oprydning af børnenes legetøj afslører hendes anelser.

Da Julie Agnete Vangs Franziska træder ind, belæsset med poser og hemmeligheder, hældes der for alvor benzin på det bål, som bliver til et både veloplagt og vederstyggeligt ménage à trois mellem tre mennesker, der ikke er tilfredse i tilværelsen og helst vil give hinanden skylden for det.

Mikkel Arndt og Marie Bach Hansen i "Eks".
Foto: Emilia Therese

Marius von Mayenburgs tekst udfolder præcist det moderne parforholds trængsler i et kronologisk mellemmenneskeligt og indre opgør. Hvad stræber vi egentlig efter, og er vi mest lykkelige sammen eller hver for sig? Hvorfor presser vi hinanden ind i så konforme rammer, at de skrigende dæmoner insisterer på at indhente os, når børnene sover, og bitterheden stiger op fra vinglassene? Forestillingen giver os ikke løsningen men holder et sitrende spejl foran sit publikum. Vi griner af parrets groteske udfald mod hinanden, og ægges til at kigge indad når Franziska forlader lejligheden - nu et virvar der spejler  det indre. Sibylle står trodsigt og halvt påklædt, mens Daniel sidder desillusioneret på gulvet. Intet forsonende kys  - kun tomhed. 

Marie Bach Hansen behersker overbevisende komediens lethed og de nøgne urfølelsers orkankraft. Hun gør endog den alt for lange afslutningsmonolog troværdig. Mikkel Arndt mestrer såvel det behagesygt underdanige som det afmægtige primitive begær. Selv den nystrøgne sweater spærrer ham inde, og Arndt fremstiller Daniel som den mest rådvilde af de tre karakterer.  Julie Agnete Vang er et fund som Franziska - en scenisk kamæleon; ufarligt naiv ved sin entre, manipulerende forførerisk undervejs og stålsat selvstændig ved sin sortie. Trioens elegante opvisning i skuespilkunst må man frydes over.       

Julie Agnete Vang og Mikkel Arndt i "Eks"
Foto: Emilia Therese

Egil Barclay Høgenni Hansens følelsesafdækkende lysdesign og Mogens Laursen Hastrups lyddesign udgør sammen med den uhyggeligt symbolske scenografiske realisme rammen om Bendixens iscenesættelse, der smasker vores egne undertrykte følelser lige i synet på os. Vi griner distancerende, næsten forulempet, over ubehagelighederne, og til slut tier vi – det er trods alt lettere end at græde.

En vedkommende, velkomponeret og velspillet teateranretning. En lovende sejr for tre virtuose skuespillere. Endnu en masterclass i personinstruktion fra Thomas Bendixens hånd. Et bevis på at Det Kgl. Teater undertiden leverer det ekstraordinære niveau af skuespil- og scenekunst, man retteligt kan forvente af Nationalscenen.

Mikkel Arndt, Julie Agnete Vang og Marie Bach Hansen i "Eks"
Foto: Emilia Therese

FAKTA: ”Eks”. Det Kgl. Teater. Mellemgulvet. Dramatiker: Marius von Mayenburg. Iscenesættelse: Thomas Bendixen. Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly. Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen. Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup. Oversættelse: Søren R. Fauth. Medvirkende: Marie Bach Hansen, Julie Agnete Vang og Mikkel Arndt. ”Eks” spiller på Mellemgulvet fra d. 25. januar -1. marts, hvorefter den drager på turné i hele landet.