Trine Holm Thomsen: "Jeg må kunne tro på det teater, vi laver".

 Dedikeret dramaturg og leder med menneskekundskaber. Scenekunstbloggen TTT møder i december Aarhus Teaters teaterdirektør Trine Holm Thomsen. En snarlig 25 års jubilar med kulturarv, nutid og fremtid for øje.  

 Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og -tegner

Udgivet, d. 2/12 - 2024

Da jeg træder ind i teaterdirektørkontoret, fanger mine øjne den indrammede skitse på væggen. Da Aarhus Teater fejrede sit 50 års jubilæum i 1950, malede kunstneren Aage Sikker-Hansen et nyt moderne fortæppe, der afløste det hidtidige nationalromantiske, der var prydet med en kæmpehøj og dansende elverpiger. Sikker-Hansens fortæppe med en yppig nøgen kvinde som motiv skabte en vis bestyrtelse hos det aarhusianske borgerskab ved jubilæumsforestillingen. Skønt ordet ”pornografisk” blev hvisket i parkettet, stod teatrets daværende direktør Erik Henning-Jensen ved sit dristige valg. Er en mærkedag ikke en anledning til at tænke nyt? ”Jeg fik billedet forærende af teatrets arkivar, da jeg tiltrådte som teaterdirektør. Vi talte lige om det i går, så det er sjovt, at du bemærker det.” smiler Trine Holm Thomsen, der som nyuddannet kom til Aarhus Teater i år 2000. Efter en række år som dramaturg, chefdramaturg og i mange omgange konstitueret teaterdirektør blev hun i 2015 udnævnt til teaterdirektør. Hun møder mig med åbent sind og knivskarpt fokus. Visionerne sidder på spring i den dobbeltradede blazers lomme. På Aarhus Teater laver Holm Thomsen teater til tiden, og hun overrasker gerne publikum. Symbolikken i Sikker-Hansens skitse har jeg svært ved at slippe. 

Foto: Isak Hoffmeyer

”Jeg bliver skeptisk, lige så snart teater virker prætentiøst.”

Da vi lidt efter sidder ved mødebordet med hver vores kaffekop, lægger jeg ud: ”Du har været på Aarhus Teater i snart 25 år, og i den tid har teatret som kunstart udviklet sig utrolig meget. Aarhus Teater er, ud over at være midtjysk landsdelsscene, landets næststørste teater. Hvordan vil du karakterisere jeres profil i dag?”. Trine Holm Thomsen læner sig lidt tilbage og rynker det ene bryn.

”Som landsdelsscene er vi forpligtet på et bredt repertoire, men i forhold til Aarhus Teaters særlige profil vil jeg gerne forene udfordring, udvikling og kvalitet med en folkelighed eller i hvert fald en vedkommenhed.” reflekterer teaterdirektøren. ”Hvorfor en folkelighed?”. ”Fordi jeg overhovedet ikke er interesseret i, at teater bliver elitært og ekskluderende, om end ikke alle forestillinger skal være for alle, for så når man ikke nogen, og det bliver ikke godt teater. Det er samlet set at vi skal spille for alle, der gerne vil i teatret.”. ”Giv et eksempel på en folkelig forestilling fra Aarhus Teaters nylige repertoire.”. Holm Thomsen gestikulerer mod den teatertegning, jeg netop har foræret hende. ”Da vi lavede dramatiker og instruktør Christian Lollikes version af Holbergs komedie ”Erasmus Montanus” i 2017, med genopsætning i 2019 og 2022, tog vi både fat i en klassiker og i vigtige temaer som næstekærlighed, Udkantsdanmark og religion. Scenografien og spillestilen var ret konsekvent i sit udtryk af todimensionelt sort/hvidt kukkasseteater, og det kunne alt sammen være blevet et meget teoretisk eksperiment, hvis det ikke blev forenet med en humor og jo altså med en stor vedkommenhed i kraft af temaer og sproglig bearbejdelse.”.

Jacob Madsen Kvols og Emil Prenter i Aarhus Teaters "Erasmus Montanus", 2022
Tegning: Thyge Cosedis Holting

Hun holder en pause, og jeg mindes opsætningen, der forenede latteren over det groteske med rædslen ved at se det danske snæversyn afspejlet. ”Her blev et højt kunstnerisk niveau serveret på en begavet med uprætentiøs måde, og det er vigtigt synes jeg.” konkluderer Trine Holm Thomsen og supplerer koncist: ”Jeg bliver skeptisk, lige så snart teater virker prætentiøst.”. ”Rimer folkelighed for dig mest på det inkluderende eller på at lefle for publikum?”. Teaterdirektøren tvivler ikke: ”Inkluderende er et godt synonym, for jeg er ikke ude efter en leflende, jovial eller forfladigende folkelighed. Jeg vil på ingen måde tale for det teater, der bliver leflende. Teater skal være intelligent, udviklende, af høj kvalitet og gerne rumme noget originalt.”.

”Udvikling og kvalitet må dermed også afspejles i de mennesker, du har ansat på Aarhus Teater?” fortsætter jeg. ”Ja, for vi skal lave noget teater, som har relevans her og nu, men også kan fremtidssikre teatret. Vi har et skuespillerensemble og nogle huskunstnere, pt i form af to instruktører, en scenograf og en komponist, som her i huset får ro til at udvikle sig, hvad enten de er erfarne eller nyuddannede. Jeg tror meget på kontinuitet, tillid og gode faste rammer, når vi skal skabe teater. Det at vi er her sammen, at vi har skuespillerensemblet, et kor og alle værkstederne gør, at vi kan udvikle forestillinger fra bunden. Vi kender hinanden godt, og der er ikke så mange barrierer. Alle ansatte ved, hvad der kunstnerisk set er vigtigt for os, så alle arbejder så at sige mod samme mål. Miljøjet skal være uhøjtideligt, men ingen skal være i tvivl om de høje ambitioner på Aarhus Teater.” pointerer Holm Thomsen og lader stilheden udgøre et prægnant udråbstegn.

Aarhus Teater er tegnet af arkitekten Hack Kampmann og indviet i år 1900.
Foto: Aarhus Teater 

”Jeg ser meget på, hvilken type kunstner du er.”

Samtalen spores nu ind på de, der står ansigt til ansigt med publikum; Aarhus Teaters skuespillerensemble. ”Hvilke tanker ligger der bag sammensætningen af dit ensemble? Mit bud på de 15 faste skuespilleres gennemsnitsalder er blot 35 år…?”. Trine Holm Thomsen vælger sine ord med omhu: ”Aldersspændet er vel mellem starten af 20’erne og 65 år, men hvis man skal se på det udefra, ville man nok tænke, at det optimale ensemble bestod af flere aldre og etniciteter. Det ligger i tiden, og det er jeg principielt set helt enig i, for vores forestillinger skal afspejle samfundet. Det ensemble vi har er baseret på den enkelte skuespillers kvalifikationer, profil og på de forestillinger, vi skal lave de kommende sæsoner. Ensemblet ændrer sig lidt hvert år, og vi hyrer jo også freelancere ind til at supplere ensemblet. Det har vist sig at være ret optimalt, fordi alle skal have fire roller om året for at få en fuldtidsstilling. Jeg sidder med dramaturgiatet og tænker over, hvem vi gerne vil have til at spille i de respektive forestillinger, men jeg har jo også samtaler med hver skuespiller om, hvad de gerne vil spille.”.

Jeg øjner hos Holm Thomsen et tæft for at se mennesker og tesen bekræftes, da hun spontant læner sig frem: ”Den dag i sæsonen jeg er mest nervøs for er, når skuespillerne skal have deres roller. Så inviterer jeg dem enkeltvis ind på kontoret, og her får de så deres fire roller. Selvom alle ønsker ikke kan efterkommes, er det vigtigt, at de er glade. Det er jo deres arbejdsliv, de lægger i teatres hænder, og det er én af mine vigtigste opgaver som teaterdirektør at skabe et godt arbejdsmiljø.” fastslås det med veneration i stemmen.

For ensembleforestillingen "Skolekomedien" (sæson 23/24) vandt Aarhus Teater en Reumert Pris for Årets Forestilling. "Skolekomedien" er skrevet og instrueret af dramatiker og instruktør Christian Lollike.
Foto: Mikkel Berg  

”Men går du specifikt efter yngre mennesker, når du ansætter skuespillere?” forsøger jeg igen. ”Nej. Ensemblet er bl.a. sammensat ud fra, om man kan synge, og hvordan den enkeltes tilgang til tekstteater og fysisk teater er. Jeg ser meget på, hvilken type kunstner du er, og det synes jeg er mere vedkommende end at se på de ydre omstændigheder - om man er 60 år eller 20 år.” konstaterer teaterdirektøren og ser mig i øjnene, indtil hendes blik pludselig vandrer. ”Når jeg kigger om bag dig, er det fordi vores repertoire hænger deroppe på væggen.”. Jeg vender mig og ser tavlen med de små billeder af hver eneste forestilling. Sæsonmosaikken korresponderer på tværs af kontoret og historisk tid med Sikker-Hansens modige fortæppe. ”Som du vil se, er der rigtig mange forestillinger, vi skaber helt fra bunden, og den type kunstnere vi har i huset skal kunne indgå i det arbejde. Skuespillerens rolle er jo blevet helt anderledes, end da jeg startede her som dramaturg i år 2000. Du fik en rolle, og så blev du instrueret. Selvfølgelig fortolkede du rollen, men det var en helt anden måde at være skuespiller på.” lyder det fra Trine Holm Thomsen. ”Og en medskabende kunstner kan ikke være 50 eller 60 år?”. ”Jo da, men jeg ser som sagt mere på, hvilken type kunstner man er. De kunstnere vi har er dem, dramaturgiatet og jeg er faldet for.”. Let at bringe på glatis er hun ikke.

”Så ungdomsfokusering er ikke en del af Aarhus Teaters profil?”. Min samtalepartner sætter hurtigt ind: ”Vi laver ikke kun ungdomsteater, og vi har mange ældre mennesker, som kommer og føler sig spejlet i det, de ser.  Jeg vil rigtig gerne have mange unge mennesker i Aarhus Teater, og hver tredje publikummer hos os er faktisk under 25 år eller studerende. Det er ret godt, men det er ikke et udtryk for ungdomsdyrkelse - heller ikke, når vi taler om ensemblet. Jeg vil lige så gerne spille for ældre mennesker.” replicerer den 52-årige teaterdirektør og afrunder emnet med underspillet lune: ”Jeg er jo også selv ved at komme deropad aldersmæssigt!”.

Kunstneren Aage Sikker-Hansens vovede og visionære fortæppe fra 1950
Foto: Aarhus Teater 

”Jeg gør mit allerbedste”

”Du var dramaturg gennem dine første 15 år på Aarhus Teater. Hvor meget deltager du i dag i dramaturgiatets arbejde?” spørger jeg nysgerrigt. Trine Holm Thomsen vender tankerne en stund. ”Jeg har jo et specielt lederjob. Jeg er både leder, men jeg er også meget nede i stoffet, læser manuskripter og kigger på en forestilling i tilblivelsesprocessen med det dramaturgiske blik, jeg har som fundament. Som leder skal jeg selvsagt kunne stå på mål for det repertoire, der lægges. Helt oprigtigt; jeg må kunne tro på det teater, vi laver.”. Hendes devise bliver hængende i luften.  

”Så du udfordrer ikke din egen smag?” prøver jeg. ”Jo bestemt – og publikums. Kunst er jo også at satse. Aarhus er både en storby og en lille by, så jeg synes, at vi kender vores publikum rigtig godt her på teatret. Jeg oplever vores publikum som nysgerrigt, begavet og interesseret. De vil overraskes. Det betyder rigtig meget for mig som teaterdirektør at få mange mennesker i teatret, men kun når vi laver forestillinger, hvor vi prøver at udvikle noget, som er med til at bevare teatret for fremtiden og gøre det interessant i nutiden.”. Hendes sætninger gnistrer af faglig passion. ”Det bliver svært for mig at stå på mål for noget, hvis man kun gør det for at sælge billetter eller på anden måde går på kompromis med sin kunstneriske profil og integritet. Når mine og dramaturgiatets tanker bag en forestilling er i orden, står jeg gerne på mål - også for sats.”. ”Og derfor går du slet ikke op i, hvor mange stjerner hver forestilling får?”. Svaret affyres som en smashbold. ”Selvfølgelig gør jeg da det. Alt andet ville være løgn.”.

”Hvorfor er du en god teaterdirektør?”. Et oprigtigt smil breder sig på Holm Thomsens ansigt, og blikket slås kortvarigt ned. ”Det kan jeg da ikke selv svare på.”. Hun ser atter på mig med øget intensitet. Tempoet er langsomt: ”Jeg kan kun sige, at jeg gør mit allerbedste. Jeg rækker ikke til alt det, jeg gerne vil, men jeg kan ikke lægge flere kræfter i det, end jeg gør. Jeg gør hvad jeg kan, og så må vurderingen af mig som teaterdirektør være op til andre.”. Hendes røst vakler en smule, og jeg betragter igen Sikker-Hansens fortæppe bag hende. Er en mærkedag en anledning til at tænke nyt?  ”I 2025 har du 25 års jubilæum ved Aarhus Teater. Hvor længe bliver du?”.

Interviewets landingsbane belægger Trine Holm Thomsen med en generøs sårbarhed: ”Åh, du træder på en øm tå. I den her tid går jeg og tænker meget på tiden efter Aarhus Teater, så det fylder lige...”. Der er stille i lokalet en rum tid, før hun tilføjer: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal efter 2027, hvor min kontrakt udløber for nu, men når jeg engang skal stoppe på Aarhus Teater får jeg, som du kan se nu, tårer i øjnene… Det var da helt vildt... det plejer jeg ikke.”. Jeg betragter denne erfarne lederskikkelse i dansk teater, der uventet lader en flig af sjælen være utildækket. ”Jeg elsker det her sted, fordi der er så mange muligheder her. Det betyder ikke, at der ikke er mange andre steder, der kunne være skønne at arbejde, og jeg har også mod på at prøve noget andet på et tidspunkt, men…. Det bliver så hårdt at sige farvel til Aarhus Teater, for jeg har virkelig elsket det her sted altid….”. Teaterdirektøren ler med ét og dupper øjnene. ”Var det ikke et punktum?”.

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen.
Foto: Isak Hoffmeyer