Anmeldelse: "Derude", Aarhus Teater

Ungdommeligt ivrig hallucinationsdrøm

af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og tegner

Udgivet, d. 15/9 - 2024

❤❤❤

Monologen "Derude" på Aarhus Teater er tredje skud på stammen i sæsonåbningen og endnu en trædesten på vejen mod at gøre den jyske landsdelsscene til stedet for de unge - må man formode. En klog visionær beslutning, der også har udmøntet sig i ansættelsen af fire purunge skuespillere. Bl.a. den nyuddannede Thorbjørn Hedegaard, der debuterer i Aarhus med monologen "Derude" af dramatiker Dicte C. Houmøller; første del af en trilogi om udlængsel og eskapisme skabt af teatrets nye huspowerduo, instruktør Carolin Oredsson og scenograf Josefine Thornberg-Thorsøe. 

"Derude" bliver seværdig pga. skuespiller Thorbjørn Hedegaard. Som Mads fra Kolding, en knægt i tyverne med middelklassemors forventninger til det optimale voksenliv hvilende på sine skuldre, leverer han en imponerende energiudladning af ungdoms kådhed og livsglæde, tvivl og angst. Hedegaard kan synge sin længsel ud til publikum i den bodegaatmosfære, scenograf Thornberg-Thorsøe med fin æstetisk fornemmelse  for både de konkrete og abstrakte lag i teksten har skabt på den lille Studio Scene. Her forenes lurvet bardisk med et diminutivt hvidt norsk vinterlandskab, så man genkender og sukker i samme nu. Mens Hedegaard habilt lader fingrene glide over guitarens strenge på den lille runde scene midt mellem publikum, der er placeret i rummet som beværtningens gæster, fornemmer vi en ung sjæl, der både vil verden med fandenivoldskhed i blikket og samtidig ønsker at krybe i skjul for dens overvældende trussel om konformitet.

Frihedstrangen fører Mads fra Kolding til Nordnorge, hvor vi bliver vidner til en rasen mod afgrunden, der ville være Göethes unge Werther værdig, i denne bodegapoetiske og musikalske hallucinationsdrøm af en monolog. Jovist, ideen er god.

Instruktøren lader Thorbjørn Hedegaard spille alle 75 minutter med pedalen helt i bund, og han mestrer det voldsomme ridt, så man kun svagt kan forestille sig, hvor mange kræfter den forestilling kræver - imponerende. Hedegaards præstation er imidlertid bedre end Dicte C. Houmøllers tekst. Der er megen sandhed i Houmøllers aftegning af ungdommens vanskelighed ved at favne verden uden at miste fodfæstet for bestandigt. Det er relevant samtidsteater med appel til fremtidens publikum. Dog bringes et væld af bipersoner og sidehistorier ind på en måde, der fjerner fokus fra hovedpersonen Mads' kamp for at finde sig til rette i livet. At slutningen overrasker som den gør er solidt dramatisk håndværk, men ændrer ikke på det faktum, at teksten som konstruktion virker en smule gemacht og uautentisk. 

Præcis som i mandemassakren mod slutningen af  Houmøllers ellers fine dramatisering af "Jane Eyre", på Aarhus Teaters Scala Scene for et par sæsoner siden, overtager en trang til ekspressiv voldsomhed indimellem dramatikerens skrivemaskine. Blodet skal helst flyde, hvis vi skal mærke - tilsyneladende. Her suppleret af en iscenesættelse samt et lys- og lyddesign, der også er præget af ungdommelig iver efter at vise sig talentfuldt, modigt og progressivt. Vi efterlades let udmattede. Griber man for begærligt i kassen med teatrets virkemidler, risikerer man let at tage følelsen fra publikum. Aarhus Teaters unge kuld af nye huskunstnere har øjensynligt meget at byde på, men for at citere Dronning Margrethes ord til en ivrig ny statsminister, der aflagde sit første referat i starten af 1990'erne: "Ved De hvad, Hr. Statsminister, vi behøver jo ikke at nå det hele i dag".  

På trods af skabernes kunstneriske opvisningsiver, bør man ikke snyde sig selv for "Derude"? Hvorfor? Ene og alene pga. Thorbjørn Hedegaard. Der er krummer i den dreng. Ham kan både Aarhus Teater og dets publikum vente sig meget af. Især hvis man lader ham dyrke det indfølt afdæmpede. De passager i "Derude", der rent faktisk giver ham rum hertil, vidner om en skuespiller med et følelsernes isbjerg under overfladen. Det skal blive interessant at dykke ned i disse dybder i de kommende sæsoner....

"Derude". Medvirkende: Thorbjørn Hedegaard. Tekst: Dicte C. Houmøller. Iscenesættelse: Carolin Oredsson. Scenografi: Josefine Thornberg-Thorsøe. Lysdesign: Kim Glud. Lyddesign: Rafael Fernández. Forestillingen spiller på Aarhus Teaters Studio Scene fra d. 12. sept. - 16. okt 2024