Anders Baggesen: "Jeg lader ikke noget gå til spilde"
Han har spillet over hundrede roller på Aarhus Teater, men det, der driver skuespilleren og mennesket Anders Baggesen, er ikke anmelderroser. Det er nysgerrigheden, fællesskabet og trangen til ikke at spilde en eneste mulighed.
Af Thyge Cosedis Holting, teaterjournalist og -tegner
Udgivet, d . 2/12 2025
Hans øjne spiller varmt bag de kulørte briller.
Fysikken er adræt, stemmen rolig omend dybere end på scenen. Den 67-årige
skuespiller Anders Baggesen har været tilknyttet Aarhus Teater siden 1979 – med
enkelte afstikkere til København – og i 2030 kan han fejre sit 50-års jubilæum.
Han møder mig med eftertanke, lune og en næsten
drenget glæde ved sit fag. Baggesen er synonym med Aarhus Teater men tager
intet for givet.
 |
| Anders Baggesen er aktuel i "Julen findes Foto: Emilia Therese |
 |
| Anders Baggesen under interviewet i november 2025. Tegningen er fra Aarhus Teaters hitforestilling "Skolekomedien". Foto: Thyge Cosedis Holting |
Vi skylder hinanden at ville fremad
Vi sidder i Aarhus Teaters hyggelige skuespillerforyer, og Anders Baggesen gør mig venligt opmærksom på teatrets nyudgivne 125 års-jubilæumsbog. Jeg har allerede købt den. ”Så fint.” svarer han. ”Mange af mine roller er der også billeder af.”. Jeg tænder optageren.
”Du blev for nylig rost
til skyerne for dit sammenspil med Kirsten Olesen i den smerteligt smukke forestilling
”Amour”. Føler du dig set som skuespiller efter sådan en succes?”.
”Jeg fornemmede, at vi
fik mange stjerner, og det er dejligt.”. indleder Baggesen ”Det glæder
mig dog meget mere, når teaterdirektør Trine Holm Thomsen bliver nævnt i
pressen for alt det gode, hun gør for Aarhus Teater, for vi er alle sammen
fælles om det her. Det går mere og mere op for mig med alderen. Det, at det går
godt for dette teater som helhed, synes jeg er det essentielle ”.
”Du har været på Aarhus Teater
i over fyrre år. Hvilken forandring i måden at være ensemble har
påvirket dig mest?”. Skuespilleren holder en tænkepause.
”I dag har alle skuespillere ret til at ytre sig. Der er ikke det dér hierarki
mere. Jeg sagde ingenting til læseprøverne de første tyve år, med mindre jeg
blev spurgt”. Han smiler. ”Det vigtige er det sted, vi er lige nu. Jeg
har aldrig i hverken mit privat eller i arbejdslivet dvælet ved fortiden.
Aldrig”. Blikket er insisterende
”Hvordan kan det være?”.
Anders Baggesens taletempo er tiltagende ivrigt: ”Vi skylder hinanden at
ville fremad. At ville livet. Skuespilfaget er jo nært beslægtet med det at
være til. Der er uanede muligheder i livet, og det skal man have øje på. Anekdoter
har jeg mange af – åh, du godeste -, men jeg er mere interesseret i nutiden”. Alt
teatralsk er med ét vasket bort, bemærker jeg.
At blive brugt
Vi taler herefter om skiftende
tiders arbejdsmetoder i prøvelokalet. Orker Anders Baggesen stadig at være med
hvor det nye sker? Hvordan tackler han de unge instruktører, der kunne være
hans børn?
”Det gør jeg ved at
lade dem have ordet.” konstateres det selvfølgeligt. ”Jeg føler mig ikke
tilsidesat eller idiotisk i rollen som den lyttende. Når jeg
byder ind, lytter de unge faktisk ofte. Jeg bliver stadig brugt – og mere kan
man ikke forlange”. Han taler lavmælt og hviler
roligt i stolen.
”Hvad betyder det egentlig at blive brugt?”. Skuespilleren retter sig op. ”Det minder om at blive set. Jeg har fået lov til at spille så mange forskellige genrer. Opgaverne har været så tillokkende både her, og når jeg har været gæst i København, at jeg har sagt ja tak til det hele. Jeg har aldrig haft brug for terapi. Jeg går bare ind på scenen og bilder mig ind, at jeg hele tiden er nysgerrig”. Hans ord får lov at svæve et øjeblik mellem os.
 |
| Anders Baggesen og Kirsten Olesen i "Amour" på Aarhus Teater, 2025. Foto: Emilia Therese |
 |
| Anders Baggesen og Ulla Henningsen i "Cabaret" på Aarhus Teater, 2022. Foto: Emilia Therese |
Jeg har hele tiden nye planer
”Du er en landmandssøn
fra Vendsyssel, der fik smag for at optræde via bl.a. dine forældres engagement
i højskolebevægelsen. Hvor har du nysgerrigheden fra?”. Anders Baggesen
læner sig tilbage og synes ikke sentimental – snarere tænksom:
”Min mor var meget syg - hun havde problemer
med nyrerne. Hele min barndom lå det i luften, men der stod aldrig pilleglas fremme,
og varmedunkene blev gemt væk. Hun ville livet på trods. Det gjorde
indtryk”.
En lille latter skvulper i
ham, mens han fortæller: ”Hun havde en historie om en lille kattekilling. Det
var fanme virkningsfuldt. Den lille killing er så glad for sin mor, men lidt
efter lidt skal den lære at klare sig selv. Selv finde mad og varme. Pludselig
en dag skal moderen ikke tage ansvaret mere – hun er væk. Det at stole på sig
selv - at vide, det hele ikke er selvfølgeligt – det gav hun mig”. Han ser direkte
på mig.
”Er du et optimistisk
menneske?”. ”Ja, jeg har ikke grund til andet. Jeg har fået alt – roller, børn
og har fundet kærligheden først til en kvinde og siden til en mand. Jeg har
ikke været forskånet for sorger og tab, men jeg har hele tiden nye planer. Om
lidt skal jeg hjem og plante en kæmpe ædelgran i haven. Den vil jeg fanme have
i jorden i dag”.
”Og en skønne dag skal
du afslutte din karriere på Aarhus Teater?”. Skuespilleren tager øjnene til
sig og lader fingrene glide langs bordkanten. ”Jeg nærmer mig jo kraftigt de
70 år, og det er meget at lave fire produktioner på et år. Så længe, jeg kan
jeg holde til det, så er jeg her, og det bliver svært for mig ikke at skulle på
teatret hver dag mere, når den dag kommer.
Han afrunder med et smæld. ”Mine unge kolleger og jeg finder stadig hinanden - også i humoren. Humoristisk sans er fanme også en drivkraft i livet!”. Er der en troldsplint i hans blik
 |
| Anders Baggesen i "La Cage aux Folles" på Aarhus Teater, 2013 Foto: Per Morten Abrahamsen |
 |
| Anders Baggesen (i midten) i "Erasmus Montanus" på Aarhus Teater, 2017. Foto: Emilia Therese |
At skabe noget
I
skrivende stund kan Anders Baggesen opleves i rollen som kunstneren Karl Heinz
i Aarhus Teaters familieforestilling ”Julen findes ikke”. Blot én af de utallige
forestillinger, Baggesen har medvirket i gennem sin karriere. Hvad er det, han
skaber på scenen, som stadig lokker ham derind?
”Jamen
jeg er vel med til at skabe en oplevelse. Jeg skaber noget i øjeblikket med
mine kolleger – historier, stemninger og følelser”. ”For din egen skyld, eller
er formålet også udadrettet?”. Han sætter taletempoet ned og intensiteten
op ”Når historien på scenen er skarp og velreflekteret, så kan teatret se
ind sin omverden - i den samtid, vi lever i. Så er det mere end underholdning.
Så honorerer vi tilværelsen ved at spejle de mennesker, der sidder i salen”.
”Hvor
meget betyder publikums reaktioner for dig?”. ”Når det vi gør ræsonnerer i latter,
gråd eller en intens stilhed fra salen, så er det dybt tilfredsstillende. At gå
tilfreds hjem og sige ”Tak for i aften” til sine kolleger - det har jeg gjort
så mange gange”. Han nikker selvbekræftende. ”Jeg har aldrig været
uvenner med nogen her i huset, og jeg tror ikke, at jeg nogensinde er gået sur
hjem”.
”Så
du er et ydmygt gemyt?” forsøger jeg. ”Nej, jeg er da lige så højrøvet
som alle andre, for jeg kan lide at være i fokus. Jeg har altid haft et drive -
jeg vil gerne være noget ved musikken, og stå i spotlyset. De store musicals, hvor
jeg har været i centrum - det er da så vidunderligt”. ”Så man skal være lidt
excentrisk for at have det job, du har?”. Han ser på mig. Troldsplinten
er der igen. ”Det kan dårligt undgås, når vi er vores eget materiale”.
”Har du i dag en position på Aarhus Teater, hvor du kan sige nej til de roller, du får tilbudt?”. Min samtalepartner ryster på hovedet. ”Nej, men jeg har intet at klage over. Den dér med størrelsen på rollen har jeg aldrig dyrket. Jeg er sulten på opgaverne hver gang, og jeg lader ikke noget gå til spilde”.
 |
| Anders Baggesen (tv) og Morten Grunwald i julekalenderen "Jul på Slottet", DR, 1986. Foto: DR |
 |
| Anders Baggesen (tv), Malte Conradsen og Clara Phillipson i "Julen findes på Aarhus Teater, 2025. Tegning: Thyge Cosedis Holting |
At få lov
Den
afsatte time er ved at rinde ud, og Anders Baggesen skeler til uret. Ædelgranen
kalder. Dog har jeg endnu et par spørgsmål i baghånden.
”Hvilke
karrieredrømme fylder i dig her og nu?”. Baggesens klang er den ambitiøse
17-årige knægts: ”Det kunne være fedt at fejre 50.års jubilæum. Det er i
2030, og det tager vi lige med.”. ”Og når du en dag lægger alle rollerne bag
dig, hvilket menneske håber du så står tilbage?”.
”Ja,
det er et fint spørgsmål. Én der er nogenlunde tilfreds, og det er der gode
chancer for. Jeg har fået og får stadig lov at komme på scenen. Dér er måske
den ydmyghed, du nævnte. Jeg er dybt taknemmelig for alle de gaver, jeg har
fået i arbejdslivet”. Han tager en dyb vejrtrækning.
”Du har i andre interviews fortalt om den 17-årige Anders, der blev optaget
på elevskolen. Han ville selv bestemme, hvad han skulle, og han tog ikke imod
ordre fra andre. Hvad har den stædighed betydet i din karriere?”. Anders Baggesen ler,
ryster på hovedet og fører hænderne sammen.
”Jeg
var 17 år, da jeg var til optagelsesprøve i Aarhus. Min far kørte med mig i
toget. Han var en meget karismatisk mand - bl.a. borgmester gennem 16 år. Han var
en mester i at sætte mig og mine brødre fri, men det lå i luften, at man ikke skulle
komme rendende og fortryde sine valg. Du må gøre lige hvad du vil, men
regningen betaler du selv. Det er jeg opdraget med. Min far vinkede til mig og
sagde: ”Nu må du klare dig selv”, og så tog han toget hjem. Dér stod jeg i en
helt ny by - og jeg har klaret mig som skuespiller lige siden - uden at være
arbejdsløs én eneste dag”.
”Er
du et lykkeligt menneske?”. Mennesket Anders lyser op: ”Ja dét kan jeg
sige dig. Åh, jeg har været så forkælet af tilværelsen, privat og
professionelt. Men – og det er nok min stædighed: Jeg lader heller ikke noget
gå til spilde!”.
 |
| Anders Baggesen. Foto: Isak Hoffmeyer |
FAKTA:
Anders Baggesen (f. 1958) er uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1980.
Baggesens karriere har bragt ham vidt omkring på landets scener. Allerede året før han blev færdiguddannet, fik han debut på Aarhus Teater i West Side Story, og siden har han medvirket i mere end hundrede forestillinger.
ikke på Aarhus Teater.
