Søren Møller: "Risk is the dancing partner of succes"

Scenekunstbloggen TTT interviewer teaterchefen for Østre Gasværk Teater. Søren Møller vil gerne være Danmarks modigste teaterleder, og hos ham synes ambitionen om nytænkning og tydelighed at være en chefkaldets vandringsstav. 

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og -tegner

Udgivet, d. 4/4-2025

På teaterchefens kontor hænger en række billeder, tegninger og plakater, der alle stammer fra Morten Grundwalds direktørtid på Østre Gasværk Teater fra 1989-1998. Det var denne store teatermand, der i slutningen af 1970’erne så potentialet i den gamle gasbeholder på Østerbro i København og i 1986 præsenterede den første egenproduktion, Shakespeares ”En skærsommenatsdrøm”, iscenesat af Peter Langdal. Programmet fra denne forestilling har jeg med som gave til manden, jeg møder. Et minde om den visionære driftige Grundwald til Søren Møller, Gasværkets chef siden marts 2022. Sidstnævnte bærer som forgængeren ambitionerne uden på tøjet.

”Hvilket fodtøj er du i dansk teaters skobutik?” lægger jeg ud, da optageren er tændt. Den 53 årige mand med de mørke øjne og det ivrige snakketøj på den anden side af det runde bord, sidder lidt i tavse tanker. ”Hvilket fodtøj? Jeg er et par arbejdsstøvler. Det jeg laver er en gave, men jeg har også knoklet mig frem til det. Jeg er vokset op, først i Vestjylland, hvor der ikke var noget, der hed teater, og der er ikke noget i min opvækst, der har indikeret, at jeg skulle sidde, hvor jeg sidder. Det har været min egen drivkraft. Først som rockmusiker og siden ind i teatrets verden, da jeg begyndte at spille professionelle musicals i Aarhus som ung. Der er ingen der lykkes, hvis man ikke bliver givet muligheder, men jeg har arbejdet sindssygt hårdt og kompromisløst – derfor arbejdsstøvlen, men det kunne også have været en løbesko.”. Søren Møller smiler godmodigt men fastholder mit blik.

Søren Møller.
Foto: Rune Øe

”I sync med samtiden”

Fra 2010-2020 var Søren Møller chef for Fredericia Teater, som producerede den ene storsælgende Disney Musical efter den anden med ”Klokkeren fra Notre Dame som hittet over dem alle.  Eventyret i Fredericia endte dog med et brag, da teatret blev erklæret konkurs i 2020 efter to forestillinger, der ikke solgte som ventet på turné i København. Den oprindeligt sanguddannede Møller bar således en anseelig erfaringsrygsæk med sig ind i sit nuværende kontor. Erfaringer der har skærpet hans vision om at turde trods showbizzkværnens risici.  

”Er Østre Gasværk Teaters repertoire forpligtet – og på hvad?” vil jeg vide. ”Jeg kan parafrasere vores rammeaftale. Vi er forpligtede på at spille musikteater, samtidsteater, at det er spektakulært og i sync med samtiden.”. ”Er det ikke det, alle teaterledere har som standardplade; i sync med samtiden?”. Søren Møller læner sig tilbage i stolen og svarer roligt:

 ”For mig handler det om, at man tør definere nye måder at opleve teater på. Jeg er jo selv gammel rockmusiker og trækker naturligvis på det. Jeg har lavet teater størstedelen af mit liv, men jeg er ikke traditionalist. Jeg har stor respekt for det, teatret kan, men jeg har også stor respekt for, at alle de der kommer her og ser teater er ligeglade med vores fagsprog. De vil have den særlige oplevelse i nuet, og derfor hiver jeg ned fra alle hylder af virkemidler fra bl.a. film og koncerter. Jeg vil gerne lave noget, der har kant og som får os til at stille spørgsmål til livet og til tilværelsen. Jeg skal ikke fortælle dig, hvad du skal tænke, men jeg kan give dig anledning til at reflektere og præsentere dig for en buffet af muligheder.”. Han ser afventende på mig.

”Hvordan gør I det med jeres aktuelle musical ”The Last Ship”? Det er vel ikke kun Sting, komponisten og tekstforfatteren til værket, der skal lokke mig ind til den forestilling?”.

”Nej det kan jeg love dig.”. Møller hæver hånden afværgende. ”Forestillingen foregår i 1980’ernes nordøstlige England i en lille by, hvor et skibsværft bliver nedlagt. Det er autentisk og handler om forandring. Verden ændrer sig hurtigt. Se på, hvordan den forandrer sig nu pga. valget af en amerikansk præsident. Du kan ikke se ”The Last Ship” uden at mærke, at verden ændrer sig, og at vi selv er små brikker i den. Forestillingen tør sige, at du ikke må glemme drømmen. Muligheden for at stå sammen er der stadig. Du skal ikke acceptere, at nogen siger: ”Dette er sandheden”, hvis du ikke tror på det. Vi kan alle sammen ændre verden. Vi har alle sammen indflydelse på den. Det sidste skib, værftsarbejderne bygger, hedder jo også Utopia. Forestillingen handler om troen på, at det nytter at drømme, selv når det virker umuligt. Det er det, teatret forhåbentlig kan inspirere med!”.  Jeg bemærker hans evne til at udlægge sine pointer knivskarpt og dog bevare en jysk elskværdighed.

Storslåede tableauer og avanceret sceneteknik. Musicalen "The Last Ship" af Sting har siden 21. februar 2025 spillet for fulde huse på Øste Gasværk Teater.
Foto: Camilla Winther

Manden bag musicalens musik og sangtekster, Sting, aflagde besøg på Østre Gasværk Teater i marts 2025 for at opleve sit værk i den ikoniske gasbeholder.
Foto: Søren Malmose

”Det er værket, der er stjernen”

”Hvad er det bedste, du har gjort for Østre Gasværk Teater siden du blev chef i marts 2022? At opgradere teknikken visuelt og auditivt?” spørger jeg med henvisning til indførelsen af konceptet TheatreMax på Østre Gasværk Teater. Her er videoprojektioner, et publikumsomsluttende lydsystem og en forfinet akustik kombineret i bestræbelsen på at give publikum sublime og nytænkende teateroplevelser. Søren Møller får julelys i øjnene:

”Det vil jeg tro. Det er en radikal forandring, som bliver stående også efter min tid. A.P. Møller Fonden, Louis Hansen Fonden og Augustinus Fonden indgik et samarbejde med os, og finansierede det lyd-, akustik- og videosystem, vi har nu. De har heldigvis efterfølgende tilkendegivet, at de var glade for, at de gjorde det.”. Min samtalepartner sænker for første gang blikket og holder en tænkepause.  ”Jeg håber, at jeg skal være her mere end fire år. Jeg har hele tiden håbet, at jeg får otte, fordi det føles som en periode, hvor man kan nå noget. Jeg har arbejdet meget strategisk ift., at vi skulle skabe et teknisk fundament, der kan bruges gennemgribende i alle forestillinger. Det system er simpelthen en gave.”. En næsten faderlig stolthed stråler fra musikteatersjælen over for mig.

 ”Så på Øste Gasværk Teater er det rummet, der er stjernen?” spørger jeg. ”Det er både Gasværket, der er stjernen, og selve forestillingen. Rummet er her en uomgængelig del af værket. På Fredericia Teater var mit mantra, at det er forestillingen, der er stjernen, og det har jeg taget med hertil. Her passer det endnu bedre, for det både er værket – Gasværket- og værket der er stjernen”. Jeg nikker. ”Det må være en force for dig som chef for et musikteater, at du har en baggrund som rockmusiker og musicalsanger?”. Søren Møller vil replicere, da en boremaskine fra rummet ved siden af umuliggør hans forehavende. Da lyden forstummer, er det en mere selvbevidst fagmand, der taler. Møller er jovial men samtidig en konsekvent udøver af de ledelsesmæssige prærogativer, han har arbejdet sig frem til.

 ”Jeg ser mig selv som en kreativ producent, der sidder i midten af rummet og har forståelse for alle funktioner, uanset hvilken faglighed, mine kolleger har. Jeg plejer at sige, at jeg skal kunne tale med mine kolleger i øjenhøjde og have indsigt i deres fagområde. Jeg skal ikke være bedre end dem, men jeg skal kunne tale kvalificeret med. Derfor flytter jeg mit kontor ind i prøvesalen fra det øjeblik, holdet rykker ind. Jeg sidder og arbejder, men jeg er der, og jeg er hele tiden up to date med, hvad der foregår. Det kan virke intimiderende at jeg er der, første gang man som kunstner oplever det, men det er ikke for at overvåge nogens arbejde. Det er for at hjælpe med at forløse værket. Ellers bliver jeg jo bare en slags vicevært.” forklarer han usentimentalt.

Østre Gasværk Teater.
Foto: Thyge Cosedis Holting

”Hvis man er bange for konflikter, skal man ikke være teaterchef.”

”Hvornår er du en hård chef?”. Søren Møller, den gamle rocksanger, svarer i en mildere farvetone fra sin klangmæssige palet.  ”Der var på et tidspunkt en kollega, der kaldte mig kyniker med et positivt livssyn. Det vi laver er kunst, men det er også et risikofyldt spil, og folk arbejder med deres følelser som et aktiv. Derfor er der potentielt rigtig mange konflikter, og hvis man er bange for konflikter, skal man ikke være teaterchef.”.

”Er der noget nydelsesfuldt for vestjyden Søren i at være lederen, der har magten til at træffe svære beslutninger? Er du på bunden en alfahan?”. Min samtalepartner ryster på hovedet, som om jeg ikke begriber essensen: ”Nej. Jeg vil hellere anvise et præcist mulighedsrum for kollegerne, end jeg vil styre alles hænder derhen, hvor de skal være. Jeg er ikke hård, men jeg er en præcis chef, der er tydelig i min retning og prøver at være tydelig i min kommunikation”. ”Hvordan?”. Møller gestikulerer insisterende med hænderne:

”Vi står på en vippe, der skal balancere. Til den ene side er forestillingens ambition, og på den anden side er vores arbejdsmæssige trivsel. Hvis man giver køb på ambitionen, bliver jeg hård, for det ville være uacceptabelt. Hvis ambitionen går ud over folks trivsel, har vi omvendt en lige så alvorlig udfordring.  Det må gerne være hårdt og krævende at gå på arbejde, og det skal samtidigt være rart og kærligt, men det må ikke blive så rart og kærligt, at vi begynder at give køb på ambitionen. Jeg tror, at de der arbejder her vil sige, at det er sådan vi gør. At det er det, jeg lever som leder.”. Tilføjelsen er svirpende: ”Det er jo ikke nok at sige tingene, vel? Walk the walk!”.

”Og det handler aldrig om at promovere Søren Møller. Det handler om værket?”. ”Det handler bestemt ikke om ”Se mig”. Det handler om Østre Gasværk Teater. Det handler om at sige: ”Se os!”.

Musicalen "Klokkeren fra Notre Dame" havde premiere på Fredericia Teater i 2016 med Lars Mølsted (i midten) i hovedrollen som Quasimodo. En 6-stjernet succes, der spillede i flere sæsoner og siden på turné i København.
Foto: Søren Malmose

”Allermest modig!”

”Hvordan fandt du modet til at gribe ud efter en ny direktørstilling, efter Fredericia Teater blev erklæret konkurs i 2020. Du har beskrevet det som en livsdrøm, der brast?”. Der kræves ingen betænkningstid. Sætningerne flyder som en fokuseret flod i det levede livs landskab.

”Det er én af de få gange, jeg har oplevet, at noget var et kald.” begynder Søren Møller langsomt. ”Ansøgningen til dette job skrev jeg en søndag morgen, hvor jeg stod op før resten af familien. Jeg satte mig og kiggede ud over vandet i vores virkelig dejlige lejlighed i Fredericia og skrev ansøgningen i ét hug. Fra ende til anden. Jeg viste den til min hustru, som satte nogle kommaer og græd, mens hun læste den. Det virkede som om, alt det jeg havde lavet forud var øvelse til stillingen som chef for Østre Gasværk Teater, og det blev først tydeligt dér. Jeg havde de forudsætninger, der skulle til og kunne med det samme mærke den vision, der skulle til. At få teaterrummet til at spille bedre, både visuelt og auditivt. Det vidste jeg, hvordan man skulle gribe an fra min tid i Fredericia og med den del af mit arbejdsliv, jeg bruger i det amerikanske teatermiljø.  Jeg kunne bare mærke, at det her, det var rigtigt”. Han tier. Vi nærmer os samtalens afslutning  

”Du er den teaterchef i landet, som er allermest…??”. Den garvede musikteatermand tager sig tid til at finde ordet: ”Modig!” ”Fordi?”. Med ét står passionens flammer ham i øjnene, og mens jeg lytter til epilogen tænker jeg, at Gasværkets gudfar Morten Grundwald fra sin sky må spejle sig veltilfreds i Søren Møllers credo:  ”Fordi det kræver det. Den scene jeg er chef for har den funktion, at den skal generere et overskud til Østerbro Teater, som vi er en del af, og jeg synes at jeg, gennem hele min karriere, har formået at tage store chancer og lande rigtig mange af dem. Det kræver mod. Der er et amerikansk ordsprog der hedder: ”Risk is the dancing partner of succes.”. Hvis ikke vi vover at stikke næbet frem, bliver det konformt teater, der hænger fast i fortidige konventioner. Et museum, det må teatret ikke blive hverken teknisk eller repertoiremæssigt. Teater skal være sprællevende og inspirerende, så ja - jeg vil virkelig gerne, hvis jeg er ”Allermest modig!”.

Søren Møller.
Foto: Søren Malmose

 

FAKTA:

Søren Møller (f.1971) er uddannet sanger fra det Jyske Musikkonservatorium , og har sidenhen virket som skuespiller samt underviser og rektor v. Musicalakademiet i Fredericia, han selv var med til at oprette i år 2000. Han var teaterdirektør for først Fredericia Teater fra 2010-20 og for Østre Gasværk Teater fra d. 1. marts 2022

Østre Gasværk Teaters opdrag er, jf. rammeaftalen med Det Københavnske Teatersamarbejde, at være centrum for innovativt musikteater og spektakulære musicals, i samklang med publikum og med fokus på samtidsrelevans og fornyelse. Her skal præsenteres destinationsteater, der er bygget op om de helt unikke forudsætninger, Østre Gasværk har. Vitaminer til både hjerne og hjerte; det er værket, der er stjernen. 

Under Søren Møllers ledelse har Østre Gasværk Teater arbejdet hen imod at fusionere musik og teater på en nytænkende måde og at udnytte det ikoniske teaterrum optimalt. Som følge heraf lancerede man i foråret 2022 det tekniske konceptet TheatreMax®, og i 2024 tog man næste skridt med Musikteaterlandsholdet. 29 faste hybridkunstnere og musikere, der hver især synger og spiller på 3 til 15 instrumenter og jævnligt mødes til bootcamps – det er opskriften på Musikteaterlandsholdet, der vil komme til at spille en vigtig rolle i fremtidige teaterforestillinger på Østre Gasværk Teater.

I Søren Møllers tid har Østre Gasværk Teater bl.a. opsat: Teaterkoncert Gasolin (2022), Hair (2023), Another Brick in the wall (2023), Urinetown (2024) og Teaterkoncert København (2024). I 2025 har teatret stor succes med musicalen The Last Ship med musik og tekst af Sting. D. 19 september er der premiere på De vilde Kaniner – teaterkoncert Gnags på Østre Gasværk Teater