Frederik Cilius: "Jeppe har én af de allerstørste indsigter i alkoholismens natur"
Multikunstneren Frederik Cilius indtager fra d. 22. januar Det Kgl. Teaters Gamle Scene som Holbergs ”Jeppe på Bjerget”. Skønt Cilius kalder valget af netop ham til den ikoniske klassikerrolle bizart, skræmmer risikoen for at få enden på komedie ham ikke.
Udgivet, d. 6/1-2025
Da jeg træder ind i Bistro Royal
på Kgs. Nytorv i København, sidder han der allerede. Afmålt kigger han op fra
den medbragte bog med et kort: ”Nå, er
det dig, jeg skal tale med?”. Lige så langt der er fra møddingen til baronens
seng, lige så bredspektret er Frederik Cilius’ talent. Jeg kender ham som radiovært,
tv-vært i bl.a. DRs ”Operarejsen” samt som den bitre klarinettist Bo i hitserien
”Orkestret”. Oftest med en let hoven kulturradikal udstråling, et skarpt vid og
sikker sans for spiddende ironi. Mit forudfattede indtryk ligger i baghovedet,
mens vi påbegynder interviewet om Cilius´ hovedrolle i Det Kgl. Teaters
kommende opsætning af Ludvig Holbergs komedie ”Jeppe på Bjerget” fra 1722.
Da den
dovne og fordrukne bonde Jeppe lægges i baronens seng og bildes ind, at han er
selveste baronen, er det til stor morskab for overklassen. Jeppe viser sig
imidlertid som en magttyran, der nu kan hævne sig på den øvrighed, der har
ydmyget en fattig bonde så længe. Alt ordner sig dog til slut, da Jeppe atter
segner om i fuldskab og lægges tilbage i møddingen, hvor han hører hjemme. Baronen
kan da udsige moralen: Skomager, bliv ved din læst. Glansrollen som Jeppe er
tidligere blevet fortolket af store skuespillere som Osvald Helmuth, Buster
Larsen og Ole Ernst, men hvilken Jeppe bliver Frederik Cilius – og nærmer han
sig teaterklenodiet andægtig eller tilpas højrøvet?
 |
| Frederik Cilius i rollen som "Jeppe på Bjerget". Foto: Klaus Vedfelt |
”Jeg tror godt, jeg ved, hvorfor de spurgte”
”Hvad
fascinerer dig mest; Jeppe eller muligheden for at lægge arm med Det Kgl.
Teater?” indleder jeg, da vi sidder over for hinanden med en tændt optager
og hver sin kaffekop. ”Det var muligheden
for at spille Jeppe på Gamle Scene, for man siger jo, at man kan låne af
stedets resonans.” begynder Frederik Cilius og uddyber: ”Livtaget med Det Kgl. Teater interesserer
mig ikke så forfærdelig meget. Det har jeg prøvet før, også med Heinrich
Christensen som instruktør, i forestillingen ”Ebberød Bank” i 2021. Muligheden
for at stå på den scene, hvor Osvald Helmuth spillede Jeppe i 1954, ville jeg alligevel
ikke sige nej til, for jeg ville fortryde det nej til min dødsdag.”.
”Hvordan tør du så klart stille dig op som teaterskuespiller uden uddannelse?” fortsætter jeg. Den 38-årige mand over for mig griner med ét som en flækket træsko. ”Det aner jeg ikke.”. Latteren afløses af en seriøs tone: ”Jeg forsøger at omgive mig med mennesker, hvis dømmekraft jeg stoler på. Instruktør Heinrich Christensen spurgte mig, og jeg svarede: ”Tror du, det kan lade sig gøre, at jeg spiller Jeppe?”, og det troede han. Hvis Heinrich siger det, og hvis Det Kgl. Teaters skuespilchef Morten Kirkskov er enig, så er der måske noget om snakken. Jeg ville aldrig selv have opsøgt det, men jeg har meget stor respekt for visse menneskers dømmekraft, og Heinrich havde jeg et rigtig godt samarbejde med, da vi spillede ”Ebberød Bank”. ”Og hvis det ikke går?” indskyder jeg og får et komisk svirp retur: ”Så er det Heinrich og Mortens skyld!”.
 |
| Skuespilleren Osvald Helmuth spillede, som sin eneste rolle på Det Kgl. Teater, Jeppe i sæson 1954/55. Her ses han med Ellen Gottschalch (tv), der spillede Jeppes kone, Nille. Foto: Det. Kgl. Teater |
 |
| Frederik Cilius (tv) spillede i 2021 med i instruktør Heinrich Christensens opsætning af komedien "Ebberød Bank 2.0" på Det Kgl. Teater. Foto: Emilia Therese |
”Det
Kongelige Teaters mangeårige skuespiller, afdøde Henning Moritzen, udgav i 2004
selvbiografien ”Tilpas højrøvet”. Kunne den titel lige så godt karakterisere
dig?”. Frederik Cilius rynker det ene bryn, og stemmens klang bliver
lidt dybere. ”Nej. Min tilgang til det
jeg gør er aldrig højrøvet. Jeg kan være doven, men jeg gør mig umage med det
jeg skal, og nu kommer jeg til at lære en masse om skuespillerens håndværk, som
jeg ikke mestrer… endnu.”. ”Så du er
tilpas ydmyg over for dine arbejdsopgaver?”. ”Nej, jeg har bestemt højrøvede
tendenser, men det gælder mere, hvis du spørger mig, om jeg kan lave et godt
radioprogram, for selvfølgelig kan jeg det.”. Den alsidige kunstner holder
en tænkepause. ”Jeg er ikke en Pippi
Langstrømpe, der siger: ”Det har jeg ikke prøvet, så det kan jeg nok godt”, men
som sagt stoler jeg på de fagfolk, der er omkring mig.”.
”Mange
undrede sig over, at rollen som Jeppe tilfaldt dig. Bad du om en grund, da du
fik rollen tilbudt?”. Cilius klør sig lidt på hagen, mens øjnene
spiller varmt. ”Det kan jeg sgu ikke
huske... Jeg tror godt jeg ved, hvorfor de spurgte. Det kan jo sælge nogle
billetter.”. ”Hvordan føles det at være giraffen, folk gerne betaler for at se
på Gamle Scene?”. Svaret afleveres kontant: ”Det er jo helt reelt, for Det Kgl. Teater er en forretning. Af ren
forfængelighed vil jeg da også foretrække at spille for en fuld sal, og jeg kan
da ikke forestille mig noget værre end at spille for 250 mennesker. Heinrich er
som instruktør skideligeglad med salget, for han er kunstneren, der skaber. Han
tror på, at han og jeg vil i samme retning med stoffet.”. ”Så du er valgt af
kunstneriske grunde?”. Frederik Cilius
slår resigneret ud med hånden. ”Ja, af Heinrich, og jeg tror, at Det Kgl.
Teater accepterede det af nogle kommercielle årsager, for det er jo et bizart
valg.”. Ordene får lov at hænge i luften. Han er mere underfundig end
bedrevidende, fornemmer jeg.
 |
| Frederik Cilius. En dybsindig elegantier. Foto: Camilla Winhter |
”I
virkeligheden er en fuld man én, der prøver at spile ædru”.
Samtalen spores nu ind på den offentlige
version af Frederik Cilius: ”Hvor meget
selviscenesættelse kræver det at være en selverklæret mediefrikadelle?”.
Min samtalepartner virrer lidt med hovedet. ”En mediefrikadelle er jo bare en halvstuderet
røver, relativt talentløs, som hutler sig igennem medieverdenens prekariat.”.
”Er du nu ikke falsk beskedenhed?”. ”Jamen jeg har jo aldrig færdiggjort nogen
uddannelse. Jeg mangler min kandidateksamen som klarinettist, og jeg gør mig
ikke nogen illusioner om at være en god tekniker. Jeg har derimod en god
intuition og timing, så jeg spiller meget på øret som komiker. Jeg er ikke teknisk
forfinet i nogle sammenhænge.” lyder det, mens han ser mig fast i øjnene. ”Hvad bringer dig så fra succes til succes?
Din begavelse?”. ”Det er måske så meget sagt” mumler Cilius næsten
beskedent. ”Jeg ved, hvornår noget
virker, men jeg kan ikke dissekere det ned til essensen af et håndværk. Jeg
tror, at man sagtens kan være en god spillemand uden. Det er nok det jeg er; en
god spillemand.”. Mundvigene peger igen opad med en vis drenget generthed
”Film og
TV holdes sammen af klippearbejdet, men på teatret skal du teknisk bygge
rollens udvikling op over en aften. Du har ikke værktøjsbæltet fra teaterskolen,
så hvordan angriber du arbejdet? ”
Frederik Cilius tager brillerne af og lader
hånden glide hen over ansigtet. ”Det jeg
skal levere opstår forhåbentlig organisk, men det kan også gøre mig skide
nervøs, for hvis det ikke opstår organisk, har jeg ikke en metode til at få det
til at ske. Hvor skal det så komme fra? Der er mange kvaliteter at hente i
teknikken, men det gør ikke nødvendigvis præstationen god, vel?”. Cilius
holder en velkomponeret tænkepause og supplerer med en ræv bag øret: ”Jeg vil sige det sådan her: Det interessante
er, hvor fuld Jeppe bliver hvornår. Det skal virkelig bygges rigtigt op. I
virkeligheden er en fuld mand jo én, der prøver at spille ædru. Forstår du? Prøv
at iagttage diverse beduggede politikere under et folkemøde. De behersker sig
så meget, de kan, med langsomme kontrollerede bevægelser. Sådan her.”. Han spankulerer
ud på gulvet i restauranten og demonstrerer scenevant en fuld mands gangart. ”Er du klar? Det er den dér langsomme, totale
kontrol med en lillebitte bæven, og der kan gemme sig en kodyl brandert under
det.”. Cilius vender tilbage til bordet.
”Fuldskaben afsløres i de små trækninger, men på teatret skal det selvfølgelig
være større. Det er fanme svært at se en trækning fra galleriet.”. Vi
griner begge to, og jeg aner, at han er stødt på vej mod sin Jeppe.
 |
| Under interviewet fik Frederik Cilius en tegning af den nødlidende Ludvig Holberg, udført i anledning af Dansk Teaters 300 års jubilæum i 2022. Foto: Thyge Cosedis Holting |
”Alle de
komiske roller, jeg har spillet, bedrager sig selv”
”Aarhus
Teater spiller samtidig med Det Kgl. Teater en ”Jeppe på Bjerget” bearbejdet og
iscenesat af Christian Lollike og med Thure Lindhardt i hovedrollen. Her har
Jeppe efter sigende PTSD som følge af krigsdeltagelse. Hvad siger du til den
tolkning?”. Frederik Cilius tager sig tid til at vende
tankerne, før han langsomt reflekterer: ”For
mig er Jeppes selvbedrag det, at han hverken er en god kristen eller et ejegodt
menneske. Han er både doven og drikfældig, men hans sårethed ligger jo i
ydmygelsen. Det han siger i åbningsmonologen om, hvorfor han drikker - at hans
kone Nille slår ham, at ridefogeden driver ham til arbejdet som et bæst og at
degnen gør ham til hanrej - er fuldstændig reelt.”. ”Så hvad vil du gerne
forsvare hos Jeppe?”. Den nyslåede Holbergfortolker er på én gang lun og
alvorlig:
”At han
har sine grunde. Jeppe har én af de allerstørste indsigter i alkoholismens
natur. Nok den største, der nogensinde er skrevet til teaterscenen. Det er
virkelig godt skrevet. Jeppe ved, at han ikke kommer fra kroen igen. Han ved,
hvor det ender. Man behøver ikke at gøre det så kompliceret, og man risikerer
at miste noget af farcen, hvis man begynder at finde på, hvad Holbergs tekst
nok egentlig betyder.”. ”Så I spiller det direkte efter teksten og laver et
portræt af en alkoholiker?”. Cilius nikker. ”Ja og af selvbedraget i os alle. Alle de komiske roller, jeg har
spillet, bedrager sig selv. Bo i ”Orkestret”, journalisten Kirsten Birgit osv.
Selvbedraget er det fundamentale i al komik, for karakteren ser ét og publikum
ser noget andet. Vi kan da godt sige, at Mrs. Hyacinth Bucket i TV-serien ”Fint
skal det være” har en fødselsdepression, som forklarer alt, men det kunne jo
også være, at hun bare er enormt snobbet. Jeg synes, at en sådan tolkning ville
være for meget at gøre ud af enkeltheden. Der er en masse farcekrimskrams og
sjov i vores opsætning her, men når Jeppe siger: ”Det var min ulykke, at jeg
først fik smag derpå”, så er det helt oprigtigt. Jeg tror på, at det handler om
det, Holberg har skrevet, det handler om!”. Stilheden sænker sig mellem os.
 |
| "Alle de komiske roller, jeg har spillet, bedrager sig selv". Frederik Cilius i sin landskendte rolle som den fiktive TV-journalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Foto: Klaus Vedfelt |
Amager Fælled og den dybe tallerken
Samtalen nærmer sig sin afslutning, og mit forudindtagede indtryk af Frederik Cilius er gjort til skamme. Han møder mig ligeværdigt med generøst nærvær. Fejlagtigt har jeg skuet hunden på hårene – er jeg den eneste? ”Du bliver ofte castet til at spille kynisk eller overlegen, og billedet af din offentlige persona vil uvilkårligt følge publikum og anmeldere ind i teatersalen. Hvor meget fylder det faktum for dig, når du skal spille Jeppe?”. Spørgsmålet er tydeligvis ikke overraskende ”Det er da et element i min tankerække, men min offentlige TV-persona er jo en rolle. Jeg sidder ikke hjemme i den private sofa og skaber mig som jeg gør i ”Operarejsen”. Alle mennesker har en holdning til, hvem Holberg er, hvem Jeppe er og hvem Frederik Cilius er - hvorfor han, der ikke er uddannet skuespiller, bilder sig ind, han kan spille Jeppe - så at der virkelig er lagt i kakkelovnen til den premiere, er det faktum.”. ”Hvordan håndterer du det pres?”. Cilius lader blikket glide ud på Kgs. Nytorv, hvor novemberformiddagens trafik uforstyrret glider forbi restaurantens vinduer. ”Folk derude er skideligeglade med, om jeg fejler. Det kan være, at det bliver en katastrofe, men omvendt er man nødt til at tage nogle chancer i tilværelsen med tilhørende risiko for at blive sendt ud på Amager Fælled.” konkluderer kunstneren, der om tyve minutter skal være til kostumeprøve på teatret.
Jeg har ét spørgsmål tilbage på blokken: ”Hvad er det, du gerne vil kommunikere i
rollen som Jeppe?”. Cilius læner sig tilbage i sædet og lader én sætning
klinge ud, før den næste sættes an: ”Jeg
håber, at totalindtrykket bliver, at værket stadig holder. Jeg håber, at man
går fra Gamle Scene med en grim smag i munden, fordi det moralsk rigtige og
forkerte ikke er så lige til, og man skal have grinet. Ellers er vi ikke
lykkedes.”. ”For det er en farce og ikke en tragedie, I spiller?”. Frederik
Cilius tager en dyb vejrtrækning og afleverer epilogen med stålsat silkeblød
veneration: ”Jeg kommer fra den klassiske
musiks verden, og forudsætningen dér er, at du tror på, at de værker vi
spiller, stadig kan sige os noget i dag. Man spiller det, der står på papiret,
og på samme måde kan vi ikke blive ved med at sige, at Holberg er evig
relevant, hvis vi ikke tror på, at han mente det, han skrev. Den vildfarelse
gør jeg mig i hvert fald ikke. Vi skal trække de linjer frem i værket, vi synes
er vigtige, men tempobetegnelsen og nodernes rækkefølge står jo lige dér. Holberg
har allerede opfundet en dybe tallerken, og vi behøver ikke gøre det én gang
til.”
 |
| Frederik Cilius Tegning: Thyge Cosedis Holting |
Frederik Cilius (f. 1986) er uddannet
klarinettist på Det Jyske Musikkonservatorium og Jacobs School of Music,
Indiana University.
I 2011 blev han optaget på DRs talenthold for
satirespirer. Sammen med Rasmus Bruun stod han i 2013 bag programmet
"Damernes Magazine" på Radio24syv. Det blev i 2015 fulgt op af
successen "Den Korte Radioavis", hvor hans alter ego,
seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, så dagens lys.
Sammen med Rasmus Bruun har Frederik Cilius
siden 2018 desuden stået bag og medvirket i flere teateropsætninger og
TV-programmer, bl.a. serien "Operarejsen" på DR, hvor også
komponisten Allan Gravgaard Madsen medvirker. Frederik Cilius er endvidere fast
holdkaptajn i "Den Klassiske Musikquiz" på DR. I 2021 gik
radiovirksomheden r8Dio i luften med Frederik Cilius i ejerkredsen.
I rollen som Bo Høxenhaven, den indebrændte,
evigt oversete andenklarinettist i DR's tv-serie Orkestret (2022 og 2024), har
han imidlertid kunnet trække på sin erfaring som professionel klarinettist.
Frederik Cilius modtog i 2023 Holbergmedaljen
og samme år en Robertpris for årets bedste mandlige hovedrolle i en tv-serie
for sin rolle som Bo i Orkesteret. I 2016 blev han tildelt Lauritzen Fondens
Wauw-pris. Sammen med Rasmus Bruun blev han i 2017 Årets Komiker ved Zulu
Comedy Galla.
Fra den 22. januar – 23. februar 2025 kan
Frederik Cilius opleves i hovedrollen i Ludvig Holbergs komedie ”Jeppe på
Bjerget” på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Forestillingen er iscenesat af
instruktør Heinrich Christensen, der tidligere har instrueret Cilius på Det
Kgl. Teater i komedien ”Ebberød Bank 2.0” (2021).
Læs mere om ”Jeppe på Bjerget og bestil
billetter på:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/skuespil/jeppe-pa-bjerget
