Amanda Friis Jürgensen: "Jeg vil gerne gøre det ordentligt."
Amanda Friis Jürgensen har drømt om rollen som Maria i musicalen ”The Sound of music” siden hun var teenager. Nu er drømmen gået i opfyldelse på Aarhus Teater, hvor den unge skuespiller fra 1. maj entrerer scenen med både ærefrygt og frejdighed.
Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og -tegner
Udgivet, d. 1. maj, 2025
Ned ad den lange gang kommer hun slentrende.
Håret er sort, benene lange og den afslappede sweater lyserød. Armene svinger
energisk. Øjnene er spillevende. Den 30- årige skuespiller Amanda Friis
Jürgensen har været en fast del af Aarhus Teaters ensemble, siden hun blev
uddannet i 2022. I dag har hun haft de første prøver på Store Scene, og
forårets indbydende musicalanretning i den midtjyske hovedstad er intet mindre
end klassikeren ”The Sound of Music”. Ligesom skuespilleren Julie Andrews charmerede
publikum i filmudgaven, fatter jeg straks sympati for det vitale menneske, der
modtager mig i vagten. Da vi lidt efter sidder over for hinanden i skuespillerfoyeren,
klinger hendes røst melodisk nærværende, mens hun trækker benene op under sig i
sofaen. Jeg møder Jürgensen tre uger før premieren. Den premiere, hvor hun sætter
hele sit hidtidige liv i spil.
 |
| Amanda Friis Jürgensen Foto: Isak Hoffmeyer |
Musicalen
”The Sound of Music” udspiller sig i Østrig - i et politisk højspændt Europa
anno 1938. Mens nazismen rumler i det fjerne, forlader nonneaspiranten Maria
sit kloster for at blive guvernante for enkemanden Kaptajn von Trapps syv børn.
Børnene er opdraget med militær disciplin, men Marias varme væsen introducerer
både børnene og kaptajnen for en lys, musikalsk og kærlig side af tilværelsen. Da nazismen for alvor viser tænder, flygter Maria
sammen med børnene og von Trapp fra Østrig til det neutrale Schweiz. ”Man ved, de har hinanden. Det er nok.” konkluderer
Amanda Friis Jürgensen, der er opvokset med den ikoniske filmversion af ”The
Sound og Music” fra 1965:
 |
| "The Sound of Music", Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese. |
”Min mor
og jeg har altid set den film til jul, lige så længe, jeg kan huske, og inden
jeg nogensinde vidste, at jeg skulle være skuespiller. Der var noget ved Maria,
jeg spejlede mig i, da jeg blev teenager. Hun har en ukuelighed over sig og
tror altid på det bedste. Nogen vil måske kalde hende naiv, og det er jeg også
blevet kaldt, for jeg er meget positivt stemt over for langt det meste.” fortæller
Jürgensen med veneration. ”Uddyb, hvordan
du og Maria minder om hinanden.”
”Jeg har jo drømt om at spille den rolle, siden jeg var 15 år. Jeg elsker særligt den scene i filmen, hvor Maria kommer løbende med en kuffert i den ene hånd og sin guitar i den anden. Hun er på vej mod Kaptajnen von Trapps villa og synger ”I have confidence.”. Min samtalepartner illustrerer med begejstrede fagter: ”Lange arme og lange ben, der svinger uregerligt på vej ud i verden. Hun er superklodset, men hun tager sig overhovedet ikke af det.”. ”Lige som dig selv?”. En kort tænkepause indtræffer. ”Det tror jeg. Jeg har altid hørt fra andre: ”Amanda, pas på med de lange arme. Du fylder lidt meget.”, og jeg forstår det ikke, for jeg er jo bare mig… bare her.”. Amanda Friis Jürgensen sænker blikket og udfylder hver kvadratmeter af rummet med sit dybe åndedrag.
 |
| Amanda Friis Jürgensen som Maria, omgivet af et par af ensemblets børn, i "The Sound of Music", Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese |
“Ubehageligt relevant”
””The Sound of music” havde
Broadwaypremiere i 1959. Hvad
er det, der stadig fænger os ved historien?”, spørger
jeg. Amanda Friis Jürgensen tager sig god tid til at modellere tankerne.
”Der
er tre lag i forestillingen. Det første er den helt tætte historie, Marias
fortælling, rejse og møde med kaptajnen og familien. Så er der mellemlaget; musikken.
Den er nærmest noget åndeligt. Maria synger i startsangen:”The hills are alive with
the sound of music.”. På
dansk synger jeg: ”Musik strømmer ud fra de stolte bjerge”. Min
samtalepartner ser intenst på mig: ”Det
er en spiritualitet, Maria finder i naturen og musikken. Det gennemsyrer hele
historien på en smuk måde”. ”Og tredje lag er så krigen?”. ”Ja, Den store
fortælling om 2. Verdenskrig og nazisterne, der tropper op og kræver, at kaptajnen
skal rives ud af familien og slutte sig til det tredje riges flåde. Det er
derfor, familien må flygte fra Østrig.”. Stemmes klangfarve er med ét en
tone mørkere end før: ”Her bliver
forestillingen ubehageligt relevant, og det har dramaturgiatet her på teatret
jo ikke vidst, da man satte den på repertoiret for 3-4 år siden. Det er altid
vidunderligt at spille noget, der vil noget mere, men ikke desto mindre handler
forestillingen pludselig om vores egen samtid. Alt det lyse i fortællingen
bliver formørket af den store udefrakommende fjende.”.
”Er
Maria en moderne kvinde?” indskyder jeg. Jürgensens ene øjenbryn rynkes. ”Marias livsprojekt ændrer sig undervejs, for hun går jo fra at ville
være nonne til at forelske sig i en mand, men hendes kerne af ærlighed og
gåpåmod er den samme. Det er noget af det, der er så vidunderligt ved Maria.
Hun påvirker andre, så de kan flytte sig. Hun ved hvem hun er, og jeg synes i hvert
fald ikke, at hun er umoderne.” lyder det, mens kærligheden til karakteren bølger
som et musicalscore bag ordene.
Nazisternes fremmarch skaber samtidsrelevant uhygge
i "The Sound of Music", Aarhus Teater.
Foto: Emilia Therese
 |
| Amanda Friis Jürgensen og Jacob Madsen Kvols som Maria og Kaptajn von Trapp i "The Sound of Music", Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese |
”Rigtige
følelser er aldrig gammeldags.”
”Forestillingen
er din største karriereudfordring til dato.” konstaterer jeg.
Amanda Friis Jürgensen fniser, rykker sig lidt i sofaen og har pludselig noget
teenageforfjamsket over sig. ”Ja, men jeg
synes, at alle på holdet har meget tillid til mig og til måden, jeg gør det på.
Det er ret heldigt, at jeg ræsonnerer med instruktørens, koreografens og
kapelmesterens vision, for det er jo nu engang mig, der står i midten med
hovedopgaven.” forklarer hun. ”Hvordan
er forestillingens svenske instruktør Viktor Tjerneld befordrende for dit
arbejde?”. Skuespilleren kvidrer fornøjet:
”Viktor,
det vidunderlige menneske. Han har for det første sindssygt god smag, så han
formår at lyse på det vigtigste på de rigtige tidspunkter, og han er jo
humorekspert. En raffineret humor vel at mærke”. Jürgensen
afleverer sine sætninger med elegante lystspilssvirp og uddyber: ”Humoren er meget velgørende for forestillingen
- også at det er kvinderne, der i høj grad får lov at levere humoren.
Forestillingen har på den måde fået en helt vidunderlig ansigtsløftning. Den er
ikke tvangsmoderniseret, men det er en moderne fortælling om rigtige mennesker
med rigtige følelser – klassiker eller ej.”. Hun sætter den grå kaffekop
fra sig med et lille dunk.
”Kunne
kritikere ikke indvende, at Aarhus Teater er blevet så woke og
ungdomsfokuseret, at der også skal være noget til de gråhårede – og det blev så
”The Sound of Music”?” udfordrer
jeg, og får prompte en rap respons: ”Der
er lige dele gråhårede og unge til alle Aarhus Teaters forestillinger, så myten
om, at unge mennesker ikke går i teatret, er død. I hvert fald her på teatret.”.
”Hvordan
undgår I, at forestillingen bliver gammeldags?”.
Fyrrige
stikflammer springer fra Amanda Friis Jürgensens ord: ”Fordi
vi ikke spiller den gammeldags. Jeg spiller Maria, som jeg er, og ikke på nogen
som helt parodisk måde. Rigtige følelser er aldrig gammeldags, og en klassiker
er ikke pr. definition gammeldags. Hvis man tror det, er det forkert. De dér
hjørner findes slet ikke i kunsten!”.
 |
| "Rigtige følelser er aldrig gammeldags". Kaptajn von Trapp og Maria får hinanden med pomp og pragt i "The Sound og Music", Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese |
”Drømmeren
og pragmatikeren kæmper lidt mod hinanden”
”Er det
derfor, det passer til dig at være skuespiller?”
ansporer jeg. Amanda Friis Jürgensen betænker sig og replicerer med klippefast
karakterstyrke: ”Det er det nok. Jeg var
ikke ret god til at gå i skole, men jeg var god til at charme mig igennem og
blev venner med de rigtige mennesker - skoleinspektøren f.eks. Ellers var jeg
endt med eksamen i fuldt pensum i gymnasiet. Da jeg kom på skuespillerskolen i
Aarhus, ville jeg jo ikke hjem, for jeg elskede det. Den følelse havde jeg
aldrig haft i folkeskolen, for jeg er meget selektiv med, hvad jeg bruger min tid
på. Man kunne ikke overbevise skoleeleven Amanda om, at hun skulle bruge tiden
på noget, hun ikke ville. Sådan har jeg det stadig.”.
”Men
rollen som Maria vil du åbenlyst gerne. Er præstationsangsten noget, der kan få
fat i en viljestærk sjæl som din?”.
En afværgende latter
afløses hurtigt af alvorstyngde: ”Ja, det
er det. Jeg er min egen hårde dommer, for Maria er indtil nu mit livs rolle,
mit livs projekt. Det er så stort, at jeg nogle gange er nødt til at gå på
arbejde og lade som om, at det er lige meget. Men omvendt er jeg jo en drømmer,
så når jeg forsøger at være pragmatisk, er jeg bange for, at jeg misser et
eller andet vildt vigtigt i prøverne. Drømmeren og pragmatikeren kæmper lidt
mod hinanden, men jeg er en drømmer. At være pragmatisk er noget, jeg lader som
om. Det er man nødt til for at komme gennem livet.”. Tavsheden
sænker sig.
”Det er tre år siden, du blev uddannet, og din
karriere kører derudaf i rivende fart. I musicalgenren har du især gjort dig
bemærket, da du sidste forår væltede Aarhus Teater som Velma Kelly i musicalen
”Chicago”. Kan du følge med?”. Jürgensen virrer
lidt med hovedet. ”Det svinger. Jeg tror godt, jeg kan følge med min
egen karrieres tempo, men jeg skal ikke tænke alt for meget over det.”. Hun standser op for straks at styre mod et crescendo: ”Jeg kan da godt tænke: Hvis min karriere
peaker nu, som 30-årig, hvad så? Det her er jo drømmerollen! - men jeg gider
ikke sidde her og tænke: Hvad så bagefter?”. Skuespilleren, drømmeren og
teenagepigen sidder side om side i sofaen:
”… jeg… Nej, det gider jeg ikke at tænke på.”.
fastslår hun fyndigt og tilføjer med et smil: ”Fanme!”
 |
| Amanda Friis Jürgensen som Velma Kelly i musicalen Chicago. Aarhus Teater sæson 2023/24.I baggrunden ses Jacob Madsen Kvols som Billy Flynn. Foto: Emilia Therese |
”Der er
ingen vej udenom.”
Uden for skuespillerfoyeren summer teatret af
stille liv. En venneprøve begynder om lidt på én af husets andre scener, en
kollega stikker hovedet ind for at hente en kop kaffe, og på Store Scene sættes
der lys forud for Amanda Friis Jügensens helt store aften – og eksamen?
”D. 1.
maj går du på scenen som Maria til premieren på ”The Sound of Music”. ”Ja, der
er ingen vej uden om.”, udbryder hun. ”Hvorfor holder du dig for
øjnene?” spørger jeg og forårsager i samme nu en massiv farve- og festfyrværkerig eksplosion: ”Fordi
den rolle har boet i mig så længe, og derfor vil jeg så gerne gøre det
ordentligt. Det vil jeg jo altid, men denne her gang…. Jeg vil gerne gøre det
ordentligt.”. Hun holder inde, men det bankende hjerte må kunne høres helt
over til Domkirken, teatrets genbo.
Uden stikord sætter Amanda Friis Jürgensen seancens punktum. En crepepapirsknitrende følsomhed forenes med Marias markante ukuelighed: ”I virkeligheden er koden jo bare, at jeg skal slukke for den indre dømmende stemme, og slippe mig selv fri i det, for så kan man ikke dømme. Så er det helt ærligt, og så er det, hvad et er. Man kan hurtigt få skyklapper på i sådan en stor opgave og tænke: ”Jeg skal gøre det godt. Jeg skal have styr på mine ting. Jeg skal dit og dat.”, men der er altså et stabilt heppekor med tyve vidunderlige kolleger omkring mig. De er med til at løfte den samme fortælling, så det handler nok mest om, at jeg skal huske at kigge mig omkring og trække vejret…. Så skal det nok gå.”.
 |
| Jacob Madsen Kvols og Amanda Friis Jürgensen omgivet af ensemblets børn i "The Sound of Music", Aarhus Teater. Foto: Emilia Therese |
FAKTA
Amanda Friis Jürgensen (f.
1994) er uddannet skuespiller i 2022 fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus og
blev samme år en fast del af ensemblet på Aarhus Teater. I studietiden
medvirkede hun på Aarhus Teater i Himmelvendt
og Man vokser op samt i
kortfilmen Udgang og TV 2-serien Hvide Sande.
Som en del af Aarhus
Teaters ensemble har hun i sæson 22/23 medvirket i forestillingerne Frankly My Dear I Don’t Give A Damn, Et
Juleeventyr, Stuepigerne og Evita i
hvilken hun også var understudy på titelrollen. I sæson 23/24 har publikum
kunnet opleve Amanda Friis Jürgensen i Pan/Sult,
Skolekomedien og som Velma Kelly i
musicalen Chicago. I sæson 24/25 vil
hun kunne opleves i Tro, Håb &
Kærlighed, Pagten og Jeppe på Bjerget.
Fra 1. maj – 14. juni
2025 kan Amanda Friis Jürgensen opleves i rollen som Maria i Rodgers' og
Hammersteins musical The Sound of Music
på Aarhus Teater.
Læs mere om forestillingen
på:
https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/the-sound-of-music
