Anmeldelse: "Drøm om efteråret", Aalborg Teater
Knasende kærlighed på kanten af livet
Jon Fosses ”Drøm om efteråret” på Aalborg Teater er en poetisk skildring af kærlighedens kamp med gamle traumer og af den død, der er menneskets eneste virkelige holdepunkt.
Af
Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og – tegner
Udgivet,
d. 20/11 2024
❤❤❤❤❤
På Aalborg Teaters lille
scene knaser gruset faretruende under skuespillernes fødder på den abstrakte kirkegård.
Bagtæppet blafrer som ved et pust fra fortidens spøgelser. En drøm eller et
mareridt? Manden og kvinden mødes igen på bænken men hvorfor?
Spørgsmålene er mange i instruktør Nicolei Fabers iscenesættelse af norske Jon
Fosses enkelt komplicerede ”Drøm om efteråret”. Korte replikker, ordknappe
figurer, en mængde gentagelser, en erindringsmontage og dog et kronologisk forløb med en udvikling.
Vi sidder en i skruestik sammen med karaktererne.
 |
| "Drøm om efteråret", Aalborg Teater Foto: Rumle Skafte |
Omkring en bænk
Østen Borre Simonsen er
manden i regntøj, med plaget sjæl og en faible for gamle huse. Hans historie er
den centrale, fornemmer vi, når han som en anden religiøs skikkelse frisættes
af himmelsk lys og silende regn i forestillingens åbning. Borre Simonsen drager
os til sig med sin drengede kækhed, sammenbidte skam og djævelske smæld i replikken. Når
han i forestillingens og livets slutning spejles af en ældre mand i samme
påklædning, er symbolikken både konkret og diffus. Manden er tættere på døden
end han var engang. Skrøbelig men klogere? Simonsen formidler et livsforløb som
maggiterning, og vores øjne klæber til ham.
I scenograf Katrine Krohns stiliserede kirkegård, med en lang stenbænk omgivet af et knasende grushav, cirkler skikkelserne om manden i en både realistisk og stiliseret iscenesættelse. Fortid, nutid og fremtid væves sammen, og måske er det hele den døendes feberdrøm? Mødet med den sanseligt erotiske og dybt ensomme kvinde på bænken – en fornem præstation af Aalborg Teaters mangefacetterede talent Marie Knudsen Fogh, der er underspillet trofast, viljestærk og rådvild i samme nu. Konfrontationen med forældrene - Martin Ringsmose er uhyggeligt troværdig som den følelsesforkrampede far, der udsender kaskader af tavse bebrejdelser mod den forvorpne søn, som han efter mange år møder til bedstemors begravelse, for selvom relationen er brudt, kommer man selvfølgelig til den... Som mandens mor er Camilla Gjelstrup en sitrende ø af skuespilkunst – sørgeklædt og verbalvirtuost desperat i sin kvælende ordstrøm, der dækker over angsten for at miste. Bolette Nørregaard Bang er som mandens ekskone en stilfuld kulsort skikkelse, når hun entrerer begravelsen med knivene siddende løst i ærmet. Alle relationerne knaser som gruset, og mandens udfrielse bliver graven - døden. Han lægger sig endog selv derned. Stilsikkert eksekveret, men hvad skal vi med det?
 |
| "Drøm om efteråret", Aalborg Teater Foto: Rumle Skafte |
Vi dør, men vi lever
Instruktør Nicolei Faber
har begået en iscenesættelse befriet for sentimentalitet. På én gang nuanceret
og nøgternt giver han hver figur plads til at udfolde sig troværdigt i en
stiliseret ramme med rituelt synkrone bevægelser, der synes som aftegninger af
sjælens traumer. Spillestilen læner sig i visse passager mod det absurde, når
gentagelserne løber løbsk, og meningsløsheden bliver det eneste, der står
tilbage efter sprogets sammenbrud. Faber viser sig atter som en begavet
personinstruktør, der tør forfølge sit koncept indtil
tæppet falder, bogstavelig talt. Her skaber han en dragende dødsmesse over kærlighedens svære
vilkår i samspil med scenograf Katrine Krohns sansemættede scenebillede, der
gennemgår effektfulde stemningsskift via Kasper Daugbergs lysdesign. Det hele
understøttes fornemt af Kristian Bergs lyddesign. Et gesamtkunstværk med
skuespillerne som knugede brikker, der famler efter eksistentielt fodfæste i
gruset.
 |
| "Drøm om efteråret", Aalborg Teater Foto: Rumle Skafte |
Men der er håb. De tre kvinder, moderen, kæresten og ekskonen, sidder ved graven. De har været i strid om mandens gunst, men nu mødes de i ro og respekt. Én ting er de enige om; de vil savne ham. Jovist, kærligheden findes i Fosses poetiske memento mori af et drømmespil; på den rejse, hvor bevidstheden om døden er den eneste egentlige bekræftelse af livet.
Faber vil i fremtiden stå
bag flere forestillinger på Aalborg Teater. Det kan vi kun se frem til!
 |
| "Drøm om efteråret", Aalborg Teater Foto: Rumle Skafte |
FAKTA: ”Drøm om efteråret”. Dramatiker: Jon
Fosse. Iscenesættelse: Nicolei Faber. Medvirkende: Østen Borre Simonsen, Marie
Knudsen Fogh, Camilla Gjelstrup, Martin Ringsmose og Bolette Nørregaard Bang.
Statist: Niels Bøgeskov Junior. Scenografi og kostumer: Katrine Krohn. Oversættelse:
Madam Nielsen. Lysdesign: Kasper Daugberg. Lyddesign: Kristian Berg. Forestillingen spiller på Aalborg Teater,
Lille Scene, fra, d. 16. nov. til d. 19. dec. 2024. Forestillingen set, d. 16.
nov. 2024.
