Kjersti Hustvedt: ”Det er absurd, at det er så utrolig svært at få lov at være synlige!

Forjættende flytteplaner, fokus på samtiden og en drøm om fyldte sale. Scenekunstbloggen TTT interviewer i efteråret en række danske teaterchefer og begynder på Aalborg Teater. Langt fra København. Tæt på en strategi?   

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner 

Udgivet d. 11/10 2024                                                                                                                                           

”Det her er først gang, jeg bliver interviewet.” siger Kjersti Hustvedt, da hun en fredag i september byder mig velkommen i sit kontor på Aalborg Teater. Billeder er der endnu ikke kommet op at hænge på de hvide vægge, men teaterdirektøren tilfører selv kontoret kulør med farvet bluse og en musisk klingende norsk accent. Øjnene er varme og kaffen på mødebordet ligeså. Hustvedt skænker til os begge, mens hun uddyber: ”Jeg har jo været dramaturg her på teatret i 11 år, men dengang sad jeg på kontoret inde ved siden af, mens teaterchefen blev interviewet. Nu er det mig, der sidder herinde, og først efter sommerferien begyndte jeg at få fornemmelsen af, at det faktisk er mit ansvar at sætte retningen for alting. Vil du have mælk?”. ”Sikken en service.” udbryder jeg og takker ja.

Aalborg Teaters direktør har Kjersti Hustvedt været, siden hun i foråret 2024 blev udpeget som den ene del af teaters nye chefduo. Forud gik en tumultarisk periode, hvor teatrets forrige chef Thomas Bjørnager forlod posten efter ganske kort tid. Sammen med husets nye organisations- og administrationsdirektør Claus Nørgaard Poulsen, der bl.a. har været sportschef og landstræner i badminton, er det nu Hustvedts opgave, som kunstnerisk direktør, at puste nyt liv i den gamle teaterbygning i Jernbanegade. Hvordan og med hvilket formål? Interviewpremieren er i gang.

Aalborg Teaters direktør Kjersti Hustvedt. Foto: Stephen Freiheit

”Alle, der har et ønske om at gå i teatret, skal vi have noget til”

”Hvem spiller I teater for her i huset?” indleder jeg, efter lidt smalltalk om bl.a. togbusser og deres velsignelser. ”Vi spiller teater for hele Nordjylland.” slår Kjersti Hustvedt beslutsomt an. ”Vi kommer langt rundt, men selvfølgelig er det sådan, at det overvejende største publikum hører til her i Aalborg. Men f.eks. spiller vi hvert år en skoleforestilling i februar og marts, hvor skoleeleverne kommer kørende i busser fra hele landsdelen. Dér når vi virkelig bredt ud, og det er en 40-årig tradition her på teatret, som er meget smuk, synes jeg.” konstaterer hun.

”Hvorfor turnerer I ikke for at ramme hele landsdelen?”. Teaterdirektøren forklarer: ”Vi har overvejet det, men skolerne siger, at de gerne vil komme med eleverne her hos os. Ind i den smukke teatersal til en stor forestilling, og derfor har vi skubbet tanken om turné fra os.”. Jeg undrer mig. Hvordan er man en hel landsdels teater, hvis man ikke bevæger sig uden for ét geografisk epicenter? ”Er Aalborg Teaters repertoire forpligtet - og i så fald på hvad?”.

Hustvedt peger i retning af én bestemt mappe på sit skrivebord. ”For mig at se er de tre landsdelssceners opdrag det samme ifølge Teaterloven. I vores individuelle rammeaftaler med Kulturministeriet kan vi så være med til at twiste ordlyden i den særlige retning, vi gerne vil gå.”. ”Hvad skal Aalborg Teater tilgodese som en bunden opgave?”. Min samtalepartner kan sin lovtekst: ”En landsdelsscenes repertoire skal være bredt, for alle borgere betaler til det over skatten. Alle, der har et ønske om at gå i teatret, skal vi have noget til. Jeg synes, at vores opgave har været og er at rumme alle de forskellige genrer; børneteater, familieteater, musikteater, ny dansk dramatik osv. med det højst mulige kunstneriske niveau.”. ”En svær opgave?” spørger jeg. ”En omfangsrig opgave. Vi skal præstere det ypperste inden for en lang række genrer. Vores vision her er, at vi satser på ny dramatik og bygger videre på de sidste ti års satsning på dette område. Vi øger indsatsen ift. at udvikle ny dansk dramatik fra bunden, og vi skal være et sted, hvor de nyeste fortællinger skabes og sættes på scenen.” fortæller den garvede teaterarbejde med glød og engagement i stemmen. ”Hører jeg rigtigt, hvis jeg aner omridset af en særlig profil for Aalborg Teater? En ny strategi?”. ”Ja, det kan du sige…..”. Ordene får lov at hænge i luften.

Som landsdelsscene er Aalborg Teater bl.a. forpligtet på at opføre dansk teaters klassikere. Her ses skuespiller Ida Mia Appel som Hedvig i Henrik Ibsens skuespil "Vildanden" som netop har spillet på Aalborg Teater. 
Foto: Rumle Skafte

”Prøver du som teaterdirektør især at få fat i de unge?” fortsætter jeg, hvorefter Kjersti Hustvedt lægger hænderne på bordet med et lille ærgrelsens dunk. ”Åh, jeg er så træt af den formulering. Vi vil gerne have de unge ind på sæderne, men det skal være på de rigtige præmisser.”. Hun rejser sig fra mødebordet og henter mappen med teatrets rammeaftale. ”I rammeaftalen har jeg forpligtet mig selv og dramaturgiatet på, at vi skal planlægge med mindst én forestilling for de unge hver sæson, for vi har ikke noget til teenagerne. Gymnasieeleverne kommer måske og ser klassikerne - f.eks. dramatiker Henrik Ibsens ”Vildanden”, vi spiller netop nu, men det er jo deres lærers beslutning. Vi vil gerne planlægge specifikt til teenagerne men uden at bruge etiketten ungdomsforestilling. Det er min teori, at det snarere drejer sig om et værks aktualitet end om etiketten. På vores Lille Scene kommer vi de næste år til udelukkende at spille nyskrevet samtidsdramatik. Jeg håber, at det er noget, der kan få teenagerne i teatret på deres egne præmisser.”. Hun lukker atter mappen.

”Så der er forskel på ungdomsforestillinger og aktuelle forestillinger?”. Hustvedt slår ud med hånden: ”Ja da. Jeg nærmer mig de 50 år, men jeg interesserer mig da også for min samtid!”.

En ulige konkurrence

Samtalen spores nu ind på markedsføringsdelen af det at være landsdelsscene: ”Hvad er jeres succeskriterium som teater? Gode anmeldelser?”. Direktøren ryster på hovedet. ”Vi bliver målt på publikumstal af Slots- og Kulturstyrelsen.”. ”Her på teatret har I selv offentligt italesat, at billetsalget i en længere periode har været utilfredsstillende. Aalborg Teater ligger afsides, langt mod nord. Er aktualitetskriteriet en måde at profilere teatret på ift. det københavnske teaterparnas? Er der for få der ved, hvad I laver?”. Kjersti Hustvedt holder en tænkepause, før ordene langsomt flyder: ”Lige nu er det ret svært, fordi kulturredaktionerne på aviserne bliver lagt ned af besparelser. Her på teatret kæmper vi hårdt med det faktum, at vi ikke kommer i den landsdækkende presse.”. ”Kommer anmelderne ikke? Er det I laver ikke interessant nok?”. Hun ser på mig med et fast blik. ”Det er absolut interessant nok. Høj kunstnerisk kvalitet - men anmelderne har ikke råd til at komme til Aalborg.”. ”Og hvordan påvirker det jeres syn på eget arbejde?”. Hustvedt inviterer inden for i sit refleksionsrum: ”Jeg….. vil sige, at hvis det er en blivende tendens, at anmelderne ikke kommer, så vil det blive uattraktivt for kunstnere at komme til provinsen, fordi man ikke bliver set i branchen via f.eks. en anmeldelse i en stor avis. Kunstnere er afhængige af, at branchen og publikum bliver gjort opmærksomme på deres arbejde. Vi er i en ulige konkurrence med København på det punkt.” konkluderes det med et løst greb om kaffekoppen.

”Også i ulige konkurrence med Aarhus Teater og Odense Teater?”. ”Det tror jeg. Jo længere væk fra København du kommer, jo sværere er det at trække folk af huse. Måske har vi også lukket os lidt om os selv?”. mumler Hustvedt for sig selv.

Maratonforestillingen "Henvendelse Anita" af dramatiker Henrik Szklany spillede med stor succes på teaterfestivalen CPH stage i foråret 2024. Her ses skuespiller Marie Knudsen Fogh i rollen som Anita. Foto: CPH Stage/Aalborg Teater

Et positivt løft

Jeg griber stikordet: ”At lukke sig om sig selv - hvad vil det sige for en landsdelsscene?”. Kjersti Hustvedt lader blikket glide rundt langs lokalets tomme hvide vægge. ”Det… det handler jo også om at være synlig og tale om den vision, man har. I foråret spillede vi i København, på teaterfestivalen CPH Stage, dramatiker Henrik Szklanys nordjyske trilogi ”Henvendelse Anita”. Vi har arbejdet med den forestilling i syv år, og først nu er der en bestemt Københavneravis, jeg siger ikke hvilken, der vil anmelde os.”. En lille stikflamme anes bag det sagte.

”Hvad fik Aalborg Teater ud at være med på CPH Stage – anerkendelse?”. ”Vi fik for det første et internt positivt løft og en masse selvtillid. Det havde vi også brug for, efter den tumultariske tid, som alle ved, vi har haft op til direktørskiftet. Nu bliver vi set på i et positivt lys. Pludselig kommer den positive opmærksomhed og så til et projekt, vi selv har skabt og arbejdet med så længe. Det skabte både stolthed og glæde.”. ”Og god reklame?” indskyder jeg. Der nikkes bekræftende: ”Jeg oplever en masse henvendelser fra skuespillere, der gerne vil herop, nu hvor de har set den forestilling, så vi fik både et løft i selvtilliden og mht. synlighed.” afslutter Hustvedt med veneration. ”Og det løft skal Aalborg tage til København for at få?”. Direktøren trækker på skulderen. ”Det tager fire timer at tage til København fra Aalborg med toget, og når man kommer fra Norge, som jeg gør, er det en kort afstand.”. Punktummet sættes med et svirp: ”Tænk, at det skal være så svært at blive anmeldt. Det er absurd, at det er så utrolig svært at få lov at være synlige!”

Den berømte Aalborgensiske bygning i Jernbanegade 11 har huset Aalborg Teater siden 1878. Foto: Allan Toft

Visionen for Aalborg Ny Teater i den gamle malteribygning på Spritten i Aalborg. Planen er at indvie Aalborg Ny Teater i 2030. Foto: Aalborg Teater

”Hvis vi ikke skal være et museum…”

I september 2024 lancerede Aalborg Teater et prospekt for et ambitiøst fremtidsprojekt; Aalborg Ny Teater, der i 2030 skal åbne i den gamle malteribygning, som en del af et nyt Aalborgensisk kulturcentrum på Spritten - arealet, der tidligere husede Den Danske Spritfabrik. Realiseres drømmen, forlades den smukke, stemningsfulde bygning i Jernbanegade 11, der har huset Aalborg Teater siden 1878. Nødvendigt eller historieløst? Spørgsmålet kommer ikke bag på Kjersti Hustvedt. ”Bygningen her er for lille til det, vi har brug for.” lyder det nøgternt. ”Vi har ikke pladsen på og rundt om Store Scene til f.eks. internationale gæstespil eller de fleste gæstespil fra Folketeatret og Det Kgl. Teater. Vi skal hele tiden tage pladshensyn. Samtidig har vi en masse skolelever, vi gerne vil kunne give en ekstra oplevelse i forbindelse med en forestilling. Workshops eller lignende -men vi har simpelthen ikke faciliteterne.”.  

”Så I flytter i 2030?”. ”Det er visionen, og kommunen er gået positivt ind i sagen med økonomisk støtte. Vi har lanceret prospektet i sidste uge. Den gamle malteribygning vil fungere som foyer, og der er en masse historie i den bygning. Det giver et historisk sus, mens selve teaterbygningen bliver helt ny. Vi ligger nu i en sidegade, og ikke på hovedgaden, altså lidt afsides, og når der kommer et stort nyt kulturcentrum for hele Aalborg, det lægges der jo op til, så er det oplagt for os at være med. Selvfølgelig vil vi det.” fastslås det entreprenant.

”Er det ikke synd for denne bygning, der snart har huset Aalborg Teater i 150 år?”. Kjersti Hustvedt responderer med dramaturgens kølige teaterhistoriske overblik: ”Teatret som kunstart har været spillet så mange forskellige steder i de 2500 år, det har eksisteret. Det må jo ændre sig. Det hænger også sammen med samtidsdramatikken, som står mit hjerte nær.”. ”Kan man ikke spille samtidsdramatik her?”.

Hun læner sig frem og afleverer samtalens epilog med en distinkt klang: ”Hvis vi ikke skal være et museum, er vi nødt til at kunne producere vores egne historier. Vi skal kunne fylde Store Scene med dramatik, der er skrevet til teatret som kunstform, og hvis vi bor i en bygning, som tiden kunstnerisk er løbet fra, så bliver vi et museum!”.

Aalborg Teaters kunstneriske direktør tjekker sin telefon. Den afsatte tid er opbrugt.

Aalborg Teaters direktørteam anno april 2024. Fra venstre organisations- og administrationsdirektør Claus Nørgaard Poulsen og Teaterdirekør Kjersti Hustvedt. Foto: Aalborg Teater 

 

 

FAKTA om Aalborg Teater:

·        Aalborg Teater er én af Danmarks tre landsdelsscener.

·        Bygningen i Jernbanegade 11 i Aalborg har huset Aalborg Teater siden 1878.

·        Teatret har to scener, Store Scene med 460 pladser og Lille Scene med 120 pladser

·        Teatret har i sæson 2024/25 et fastansat skuespillerensemble på 13 skuespillere.

·        I sæson 2024/25 har Aalborg Teater 10 egenproduktioner og to gæstespil.

·        Teatret modtager årligt et driftstilskud fra Kulturministeriet på 48,7 mio. kr.

 

 FAKTA om Kjersti Hustvedt:

·        Kjersti Hustvedt (f. 1977 i Norge) er teaterdirektør v. Aalborg Teater (udnævnt i april 2024).

·        KH har siden 2013 været ansat på Aalborg Teater som dramaturg.

·        Siden 2017 har KH været en del af Aalborg Teatrets ledelse som planlægningschef.

·        KH har bl.a. en ph.d. i dramaturgi fra Aarhus Universitet og en diplomuddannelse i producentvirksomhed og kulturledelse.

·        KH har før 2013 bl.a. virket som.:

produktionsdramaturg på Hans Otto Theater i Potsdam, Tyskland.

underviser på Dramatikeruddannelsen på Den Danske Scenekunstskole.

dramaturg og projektudvikler på Teater Svalegangen i Aarhus.