Anmeldelse: "Fem kvarter ved 200 grader", TEATRET

Madlavning, magtkamp og mandekomedie

Følelsesforskrækkelse, kvartalsidealisme og generationskløfter behandles vittigt i den velspillede mandekomedie ”Fem kvarter ved 200 grader” af TEATRET.

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og – tegner

Udgivet, d. 13/10 2024

❤❤❤❤❤

Scenografien er en stiliseret version af svensk ødegårdsstemning. En bunke hvide møbler stablet oven på hinanden i et æstetisk virvar, hvor enkelte møbler sågar rager helt uden for scenen. Et symbolsk forvarsel om, hvad publikum har i vente; en fortælling om modstridende meningers sameksistens. Der er plads til alle, for vi er jo civiliserede mennesker. Eller…?

Thomas Jacob Clausen Rønne, Bo Stendell Larsen og Bue Wandahl i "Fem kvarter ved 200 grader".
Foto: Per Pedersen

Rønnes hverdagssans

Instruktør Hans Rønne, fra TEATRET i Aarhus, står sammen med skuespiller Thomas Jacob Clausen Rønne bag manuskriptet til komedien ”Fem kvarter ved 200 grader”, der spillede i 2022 og netop har haft repremiere. Den unge kompromissøgende højskolelærer Toke har taget sin midtjyske svigerfar med til den svenske ødegård, hvor Tokes far, kunstmalerbohemen Birger, residerer. Her skal de tre mænd sammen tilberede årets påskemenu, før Tokes kæreste, svigermor og faderens nye (og fjerde) kone ankommer dagen efter. I løbet af forestillingens fem kvarter, aftenen, natten og den følgende morgen, stiger temperaturen både i gryderne og mellem de tre meget forskellige mandetyper.

Teksten tager fat i tidens store spørgsmål om religion, klima og eksistens, mens tre gode skuespillere forsvarer hver deres karikerede figur. Handlingen eskalerer, da skeletterne langsomt vælter ud af (ægte)skabet. Hans Rønnes instruktion veksler fint mellem veloplagte dueller på ord og frydefuldt pinlige pauser, hvor det mimiske spil udløser latteren. Rønnes tæft for at skildre hverdagsmennesket på kornet kommer til sin ret, mens porrer, kål og løg snittes med stigende aggressivitet og virtuositet.

Tegning: Thyge Cosedis Holting

Mandetyper mødes…

Scenograf Gitte Baastrup skaber på én gang den svenske ødegård og et lukket rum uden flugtmuligheder, som var det et absurd skuespil af Samuel Beckett. Toke, far Birger og svigerfar Jørgen er tvunget til samvær, mens skuespillernes kemi derimod er fremragende. Bo Stendell Larsen er øretæveindbydende god som den frigjorte kunstmaler Birger, der svanser rundt i nygift lykke med en ubekymret tilgang til det meste. Veganerfanen bæres noget hyklerisk og vist mest for den nye kones skyld. Stendell har både værtshusstemmen og 1968’er udseendet, der gør Birger lige dele elskelig og uforbederlig. En god far har han næppe været i al sin levemandsexcentriske selvoptagethed.

Som sønnen Toke er Thomas Jacob Clausen Rønne ærligt opsat på at bevare den gode stemning, mens klimaidealismen og de indre konflikter ikke kan skjules som aftenen skrider frem, og alkoholen kommer indenbords. Clausen Rønne leverer et rammende portræt af den moderne følsomme mand - helt vidunderlig i den indledende ordknappe telefonsamtale med kæresten. På overfladen hæger Toke om den gode stemning, men neden under lurer et isbjerg af frustrationer, den ældre alfahangeneration ikke har følelsesmæssige kompetencer til at håndtere.

Som prikken over i’et er Bue Wandahl henrivende humorforladt som den stramt troende og midtjyske Jørgen, der ernærer sig som konsulent i Landbrug og Fødevarer. At Wandahl er vendt tilbage til scenen er en gave til dansk teater. Konsonanterne hugges i marmor, mens den bedrevidende svigerfar folder svaner af køkkenrulle og prædiker ægteskabelig moral, egne eskapader ufortalt. Bue Wandahl kan fylde sine pauser med midtjysk anspændthed og reagere på forkant af beatet, så man får tårer i øjnene af grin.

Bo Stendell Larsen, Thomas Jacob Clausen Rønne og Bue Wandahl i "Fem kvarter ved 200 grader"
Foto: Per Pedersen

Magtkamp og mandefælleskab

Om end der er tale om en farcepræget komedie, rummer spillestilen en god portion realisme, hvor den fjerde væg aldrig brydes. Iscenesættelsens virkemidler er enkle med en diskret blød lyssætning og velvalgte jazzvignetter til sceneskiftene. Fokus er lagt på de mellemmenneskelige relationer og på dialogen, hvor klima, kærlighed, kunst, lammekød og utroskab vittigt diskuteres i en hverdagslig tone. Magtkampen bølger frem og tilbage, og ordduellerne kan handle om alt fra vin til viden om påsken. Intet er helligt, når man vil være den sejrende han i flokken.

Fællesskabet er imidlertid en selvstændig pointe i forestillingen. Alle tre mænd viser sig som plagede individer, og måske er det netop i samværet med artsfællerne, at de får den største mulighed for at være sig selv. Slutbilledet, akkompagneret af damernes ankomst, er ubetaleligt. Lige til et bonusafsnit af tv-serien "Klovn".

”Fem kvarter ved 200 grader” er således en vellykket køkkenkomisk skildring af, hvor svært det er kommunikere mand og mand imellem, især når man beskuer verden fra egnen navle. Forestillingens emner er tidens hotte, om end fællesskabet snarere er omdrejningspunktet end klimaet, som foromtalen ellers postulerer.

Påsken var tiden, hvor Jesus led på korset men siden genopstod. Denne komedie er bokseringen, hvor mændene kæmper om sejren men må konkludere, at alle sejrer ad helvede til, hvis de ikke sameksisterer og forsvarer deres artsfæller - og et forsvar får de brug for! Birger, Jørgen og Tokes forklaring til damerne om, hvorfor påskefrokosten gik på gulvet, kunne det være kosteligt at overvære….

Bo Stendell Larsen, Thomas Jacob Clausen Rønne og Bue Wandahl i "Fem kvarter ved 200 grader".
Foto: Per Pedersen

FAKTA: 

"Fem kvarter ved 200 grader". Manuskript: Hans Rønne og Thomas Jacob Clausen Rønne. Medvirkende: Bue Wandahl, Thomas Jacob Clausen og Bo Stendell Larsen. Instruktion: Hans Rønne. Scenografi: Gitte Baastrup. Lysdesign: Ise Klysner Kjems og Poul Jepsen. Produceret af »TEATRET« . Forestillingen spiller på Teatret Svalegangen i Aarhus, d. 12-26 okt. 2024. Forestillingen set ved repremieren, d. 12 okt.