Anmeldelse: "De urørlige", Folketeatret

 ”Vi skal have noget frisk luft”

Trods en snærende iscenesættelse gør Preben Kristensens og Arian Kashefs samspil Folketeatrets version af den franske hitfilm ”De urørlige” seværdig.  

Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og – tegner

Udgivet, d. 19/10 2024

❤❤❤

”Vi skal have noget frisk luft.” siger Arian Kashef, mens han bugserer den gispende Preben Kristensen over i kørestolen. De to herrer spiller henholdsvis den unge, småkriminelle Driss og den lamme Philippe. Afsted i den Parisiske morgengry drager de to, og ender i en dyb samtale om kærlighed, smerte og de epokegørende tilfældigheder, som mødet mellem dem er et bevis på. Et moment, der får plads til at være ægte -  som et af de få.

Feel-good komedie

Den garvede instruktør Kim Bjarke har både iscenesat og dramatiseret den franske film ”De urørlige” (Intouchables) fra 2011 om det umage venskab mellem mangemillionæren Philippe og den unge Driss, der modvilligt påtager sig jobbet som handicaphjælper, skønt han hellere vil forblive på kontanthjælp. Philippe, der er lam fra halsen og ned efter en ulykke, har mistet livsgnisten, men gennem mødet med den viltre, uimponerede unge mand blomstrer han op og genvinder troen på tilværelsen – ligesom Driss lærer, hvad det kan tilføre sjælen at være noget for andre. En feel-good komedie og en oplagt turnésællert for Folketeatret.

Scenograf Camilla Bjørnvad har skabt et elegant rum med et par vægge og lette, grå gardiner, der kan trækkes for og fra, så vi fornemmer de skiftende lokationer - herskabslejlighed, galleri, park, restaurant osv.  Udtrykket er næsten filmisk; de mange korte scener efterfølger effektivt hinanden og hjælpes godt på vej af Henrik Pihls kontante lysdesign med black out efter stort set hver scene. Der er god tid til at klappe hver gang. Man er vel på provinsturné. 

Arian Kashef og Preben Kristensen i "De urørlige". Foto: Gudmund Thai

Kristensen og Kashef

Klappet bliver der særligt af Preben Kristensen, der rammer den lamme, desillusionerede men fandenivoldske Philippe overvejende træfsikkert. Fra kørestolen lader Kristensen mimikken tale, mens arme og hænder hænger som påklistret dødvægt. Udtrykket veksler mellem det opgivende, det arrogante, det diabolsk legesyge og det drengede. Gentagende gange trækker man på smilebåndet, når Kristensen afleverer en veltimet sylespids morsomhed. Den indre showman tæmmes dog ikke tilstrækkeligt, og en malplaceret parodi på skuespilleren Marlon Brando, et levn fra Linje 3s storhedstid, kunne vi godt have undværet.  

Rampelyset deler Preben Kristensen med det unge talent Arian Kashef, der i rollen som Driss er en både charmerende stupid, viril og uopdragen machoman, hvis umage makkerskab med rigmanden sætter gang i en indre dannelsesrejse. Kashef er et energibundt, der samtidig formår at tøjle vildskaben og blotte en tvivl, der gør figuren interessant. I den stille Parisiske morgendialog lykkes det d’ herrer at gøre forestillingen seværdig; at røre os med en underspillet sårbarhed, der heldigvis ikke får lov at blive patetisk.

 

Jesper Riefensthal, Amanda Radeljak, Arian Kashef og Preben Kristensen i "De urørlige".
Foto: Gudmund Thai

Kold anretning

Ellers serverer instruktør Kim Bjarke den hjertevarme historie som en kold anretning. Scenegangen er stiliseret og skuespillerne bevæger sig målrettet i lige linjer tværs over scenen, som var de dukketeaterfigurer ført af Bjarkes kontrollerede hånd. Stemningerne i de enkelte sekvenser understreges demonstrativt af underlægningsmusik og belysning, og de fire øvrige skuespillere levnes ikke megen plads til nuanceret udfoldelse inden for rammen. De strider den gode strid gennem utallige kostumeskift og får mest muligt ud af deres mange biroller. Dog reduceres de til karikaturer og funktioner i Bjarkes skemakolonner. Tableauerne er visuelt i orden, men helheden emmer af vakuumpakket turnéteater. Det bliver aldrig rigtig vedkommende, fordi opsætningen tager sin status som varm komedie på ordet og trækker følelserne ned over hovederne på os, frem for at give dem plads til at blomstre.

Værd at se er Folketeatrets ”De urørlige” pga. samspillet mellem Preben Kristensen og Arian Kashef, men ligesom Driss opfylder Philippes behov for frisk luft, kunne den trange iscenesættelse have brugt en omgang befriende gennemtræk. Man savner vildskab, overraskelse og et glimt i øjet. Potentialet har både historien og skuespillerne, men hjertevarmen kan ikke trænge igennem det på millimeter præcist pakkede turnéformat.

Arian Kashef og Preben Kristensen i "De urørlige". Foto: Gudmund Thai

FAKTA: 

”De Urørlige”. Baseret på den franske film ”Intouchables” fra 2011.Filmmanuskript: Olivier Nakache og Éric Toledano. 

Dramatisering og instruktion: Kim Bjarke.  Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Jeanette Binderup-Schultz, Troels Malling/Jacob Weble, Jesper Riefensthal og Amanda Radeljak. Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad. Koreografisk assistance: Jeanette Binderup-Schultz. Lysdesign: Henrik Pihl. Lyddesign: Jacobe Suissa Artved.  

Forestillingen turnerer i hele landet frem til d. 14. dec. 2024 og spiller på Folketeatret i Kbh.  fra, d. 29. marts – 4. maj 2025. Forestillingen set på Aarhus Teater, d. 18. okt.