Andrea Øst Birkkjær: "Hvem vil ikke gerne spille en djævel i gult?!"
Når skuespiller Andrea Øst Birkkjær denne sommer indtager scenen i Grønnegårds Teatrets komedie ”En ideel ægtemand”, er det som storslået femme fatale. Kunstneren bag masken er lidt af det hele - sårbar, selvstændig, vilter og woke.
Af Thyge Cosedis Holting, teaterskribent og –tegner
Udgivet, d. 24 juni. 2024
Prøvesalen er fyldt med farver. Både tapen på gulvet og kostumetegningerne på væggen lægger op til en kulørt klassikerfest. Indtil holdet fra Grønnegårds Teatret kan rykke ind i scenografien i Odd Fellow Palæets have, foregår prøverne på årets sommerforestilling under loftet på Folketeatret. Da jeg ankommer, en majformiddag før prøvetid, hilser skuespiller Andrea Øst Birkkjær med et ”Dejligt at møde dig.” og viser mig straks hen til tegningen af sit kostume. Det bliver gult; skurkagtig skriggul haute couture. På Grønnegårds Teatret spillede Øst Birkkjær i 2023 den uskyldige, unge pige i Molières komedie ”Den Gerrige”, og hun glæder sig til at afprøve et nyt rollefag samme sted, når der d. 26. juni er premiere på den engelske dramatiker Oscar Wildes komedie ”En ideel ægtemand”: ”Jeg er en djævel i gult - og det er rollen, jeg mener.” ler hun og kaster med det store rødblonde hår. Skurkagtig er hun ikke endnu, men jeg fornemmer, at hun besidder noget rebelsk.
 |
| Andrea Øst Birkkjær i "En ideel ægtemand", Grønnegårds Teatret 2024. Foto: Bjarne Stæhr |
”Det er jo mig, der kommer ind på scenen”
32-årige Andrea Øst Birkkjær sidder lidt efter med benene over kors, nysgerrig mine og en kop te i hænderne. Teen har hun tilfælles med visitdamerne i Oscar Wildes komedie fra 1895, men klunketidens kvindeidealer vil hun blæse på: ”Jeg ved godt, hvad jeg vil og ikke vil. Jeg har et ret stærkt kompas ift. at færdes i verden, så jeg er god til at sige nej til det, der virker helt forkert – f.eks. interviews, der snager i det private.” begynder hun. ”Jobtilbud kan jeg også finde på at sige nej til, selvom der også skal tjeneste penge. Jeg er jo ikke et navn, der kan vælge og vrage…”. Afslappet tager hun en slurk af sin tekop.
”Apropos navn: giver det noget i branchen at have samme efternavne som dine forældre, de kendte skuespillere Tammi Øst og Mikael Birkkjær?”. Min samtalepartner svarer lynhurtigt: ”Jeg oplever ikke, at jeg får jobtilbud, fordi nogen kender mine forældre. Er det ikke vigtigere, om jeg kan noget på scenen eller ej? Jeg er stolt af, hvor jeg kommer fra, ellers havde jeg jo lavet mit navn om.”. ”Hvor genkender du dig selv i dine forældre?”. Andrea Øst Birkkjær rynker brynene. ”Jeg har en god tro på mig selv; en tro på, at jeg kan spille alt muligt, at jeg sikkert er superdejlig at arbejde med, og at der nok skal komme et spændende job til mig, når jeg har brug for det. Jeg tror på at sende tanker ud i universet, for så kommer der også nogle gode energier tilbage til mig. Den tankegang har jeg fra min mor. Hun er modig og siger: ”At spille en mand? Det kan jeg sagtens. Her kommer jeg, fanme!”. Det prøver jeg også at gøre - på en forhåbentlig ikke alt for ucharmerende måde.” pointerer Øst Birkkjær og rødmer en smule.
”Hvordan har du det så med din far? Han har en kæmpe erfaring fra mange år på Det Kgl. Teater. Giver han dig faglige råd?” fortsætter jeg. ”Min far har forsigtigt tilbudt det, men nej. Ham har jeg til gengæld humoren til fælles med – men også med min mor. Hvad var det du spurgte om?”. Latteren runger igen og håret kastes muntert til siden. ”Nå ja, mht. arbejdet stoler jeg på mine egne instinkter. Jeg får ikke noter, rettelser til mit arbejde, af mine forældre efter en forestilling. Jeg skal nok bede om deres mening, hvis jeg er interesseret. Jeg skal ikke anmeldes af hverken min mor eller far.”. Andrea Øst Birkkjær ser på mig med et insisterende blik. ”Har du et behov for at manifestere dig som andet end Øst Birkkjær barnet?”. Hendes tone bliver kontant, selvom stemmen ikke hæves: ”Det er jo mig, der kommer ind på scenen, og hvis folk forventer, at det er en kopi af min mor eller far, bliver de slemt skuffede. Jeg er ikke dem. Jeg er mig, Andrea” Jeg studser: ”Bliver du provokeret af spørgsmålet?”. ”Næ. Det er jo oplagt.”. ”Hvorfor?”. ”Fordi jeg er mig, men jeg har aldrig trang til at sige: ”Jeg er virkelig min egen.”. Det har jeg altså ikke.” forsikres det.
 |
| Andrea Øst Birkkjær. Foto: Von Rikka |
”Alt skal da være woke”
Samtales spores nu ind på den forestilling, Andrea Øst Birkkjær om en måned har premiere på. ”Sidste år spillede du en lille rolle som forelsket frøken i Molières ”Den Gerrige” på Grønnegårds Teatret….” indleder jeg. ”Ja, og jeg prøvede eddermaneme at få noget ud af de få replikker, jeg havde.”. Skuespilleren sender mig et stolt nik. ”Og denne sommer spiller du så verdensdame i en Oscar Wilde-komedie…”. Med et snuptag er ordet hendes: ”Oscar Wilde er så skarp og han skriver sprødt. Han er let at lære udenad, ligesom Shakespeare.” forklarer den unge kunstner passioneret. ”Kig lige igen.”. Hun peger mod prøvelokalets endevæg, hvor scenograf Petruska Miehe-Renards kostumetegninger hænger. Den gule kjole træder tydeligt frem, og Øst Birkkjær sprutter af fryd: ”Min karakter Mrs. Cheveley er larger than life. Vi er i Londons borgerskab, og denne verdensdame kommer hjem fra Wien for at afpresse en populær, ung politiker pga. noget, han har gjort i sin fortid. Politikerens kone tror, at han er det bedste menneske i verden, og så går det hele amok… Det er farce, men der er også seriøse scener. Vi får chancen for at vise nogle rigtige mennesker, også med hende, jeg spiller, selvom hun er så storslået. Jeg tror, det bliver godt….”. ”Og lige til Grønnegårds Teatrets gråhårede publikum?” indskyder jeg.
Med hånden under hagen reflekterer Andrea Øst Birkkjær efter en tænkepause: ”Grønnegårds Teatrets chef, Steen Stig Lommer, har taget et klogt valg ved at ansætte en ung instruktør som Niels Erling, fordi det hele får et nyt udtryk. Niels har jeg arbejdet med før, og han har en skare af publikummer, der kan lide hans moderne profil som instruktør. Jeg håber, at der kommer flere unge i år, end der plejer. Det er en fed kombination af Niels Erling og Oscar Wilde. Klassikeren bliver klar, flot, frisk og tydelig.”. Hun gestikulerer med hånden mod prøvesalens gulv. ”Vi går på en kæmpestor lyseblå vifte og har de dér vilde kostumer på.” lyder det begejstret. ”Vi har også byttet lidt om på kønnene, så én af mine mandlige kolleger spiller kvinde og en kvinde spiller mand”. ”En hilsen til en homoseksuel dramatiker, som Oscar Wilde?” spørger jeg. ”Jeg tror, Oscar Wilde ville synes om denne her forestilling.” konkluderer kunstneren og tømmer sin tekop.
”Er Grønnegårds Teatret blevet woke?”. ”Alt skal da være woke. Vi burde jo være vågnet alle sammen. At være woke betyder jo, at man er oplyst, og det er vel altid at foretrække?!” kommer det spontant. ”Er dansk teater også vågnet?”. Andrea Øst Birkkjær læner sig tungt tilbage i stolen. ”Altså jeg kan stadig blive konfronteret af ældre skuespillere ift., at der er noget, man da vist ikke må sige længere, når der er unge skuespillere til stede. ”Uha, nu bliver I nok fornærmede.” og den slags. Jeg gider bare ikke at bruge to sekunder på det dér. Verden er i udvikling, kom med eller bliv nede i mørket. Der er altid nogen, der har det svært, når tingene ændrer sig.”. ”Men er I unge for kritiske over for de ældre skuespillere og deres erfaring?”. Hun stiller den tomme tekop på bordet med et dunk. ”Jeg synes, folk skal være med på at udvikle sig med verden. Det modsatte er så utiltrækkende. Det vigtigste er, at vi alle, unge og ældre skuespillere, har respekt for hinanden, når vi mødes i prøvesalen.” afrunder min samtalepartner. ”Hvad er den vigtigste ramme at sprænge for den unge generation i dansk teater anno 2024?”. Andrea Øst Birkkjær rykker frem i stolen og tager tænksomt fat: “Jeg synes, det virker specielt at skulle fungere som talerør for en hel generation, for vi er jo forskellige, men jeg synes, det er vigtigt at sprænge den generationskløft, der er i vores måde at tale om grænser, magt og følelser i arbejdsrummet. Den store samtale, der har været og er om de ting, kan også tages helt ned og, tror jeg, skabe nogle gode og nyttige samtaler mellem kollegaer i branchen.”. fastslår hun nøgternt.
 |
| Jens Sætter-Lassen, Andrea Øst Birkkjær og ensemblet i "En ideel ægtemand", Grønnegårds Teatret, 2024, Foto: Bjarne Stæhr |
”Fisken har et rigt indre liv”
Som barn lyttede Andrea Øst Birkkjær til sangerinderne Aretha Franklin og Sanne Salomonsen. Den stærke stemme har de tre tilfælles, og samtidig fornemmer jeg en sensitivitet hos mennesket Andrea. Øjnene er varme men kropsholdningen lukket med korslagte arme. ”Ja, jeg er fisk, hvis vi skal tale stjernetegn.” fortæller skuespilleren. ”Fisken har et rigt indre liv. Jeg er empatisk og følsom, men jeg har en masse ildtegn rundt om fisken”. Hun bliver fjern i blikket: ”Der er nogen, der kan opfatte mig som lidt svær at komme ind på. Det handler nok bare om, at jeg er genert. Jeg er blevet meget bedre til at være i verden med alderen. Selvom der står kolleger med 40 års erfaring, er jeg jo nødt til at sige, hvad jeg tænker.”. ”Havde din generthed noget at gøre med, at dine forældre var offentligt kendte kunstnere?”. ”Nej. Genertheden var jo bare en del af mig som barn og teenager, men som sagt har jeg lagt den mere fra mig som voksen - også i takt med at have arbejdet som skuespiller.” konstaterer Øst Birkkjær. ”Er fisken svær at komme ind på?”. Svaret falder uden tøven: ”Fisken er det ikke nødvendigvis, men nogen kan opleve, at jeg er det.”.
 |
| Efter interviewet fik Andrea Øst Birkkjær overrakt en teatertegning af sig selv fra forestillingen "En guide til en (lidt) lysere fremtid", Nørrebro Teater, 2024. Foto: Thyge Cosedis Holting |
”Hvad vil du gerne i teaterbranchen?” vil jeg nu vide. ”Jeg kunne godt tænke mig at prøve alle genrer og at være skuespiller hele mit liv.” svarer hun. ”Hvorfor blev du så ikke i ensemblet på Aarhus Teater, hvor du var i to sæsoner, efter du blev uddannet?”. ”Fordi mine indre signaler sagde noget andet. Jeg savnede min familie og København. Jeg er en heldig freelancer, der har fået tilbudt jobs, siden jeg rejste fra Aarhus i 2022.”. ”Hvad er alternativet, den dag, der ikke er teaterjobs til dig?”. Spørgsmålet får lov at hænge i luften mellem os. Andrea Øst Birkkjærs ord er nu sårbart lavmælte: ”Jeg kan godt sætte mig selv så højt op på den hylde, der hedder ”Jeg er skuespiller”, at jeg skal huske mig selv på, at jeg også bare er et menneske med en familie, gode venner og en lejlighed.”. Hun fingererer ved de kolde tebreve i koppen. ”Men faget er en meget stor del af min krop. Det kan være farligt for sindet, og jeg kender de perioder på dagpenge, hvor man tænker: ”Jeg skal ikke lave det her mere”, selvom jeg jo ikke mener det.”. ”Hvad kunne få dig til at holde op?” spørger jeg. Skuespilleren vender tankerne: ”Jeg… jeg kan nok slet ikke undvære teatret, jeg er jo vokset op i det, og indtil videre har jeg været så heldig. Men hvis jeg på et tidspunkt har lyst til at skifte karriere, er jeg heller ikke flov”. ”Det ville ikke være en fiasko – med dit ophav?”. Hun rynker på næsen. ”Nej, for det er ingen skam at udvikle sig, sgu.”.
Et københavnsk kirkeur begynder at slå. Om et par timer skal Andrea Øst Birkkjær til prøve, og inden da vil hun gerne nå at hvile halsen oven på en forårsforkølelse. Hun gør anstalter til at rejse sig, men jeg spejder insisterende efter rebellen: ”Noget må dine efternavne føre med sig i teaterbranchen?”. ”Altså, jeg er jo en voksen kvinde og min egen.”. ”Og du har intet at bevise? Ingen rammer at sprænge?”. Andrea Øst Birkkjær kaster for sidste gang med løvindemanken: ”Næ, jeg følger mine indre signaler og vælger den vej, der føles rigtig. Så går det, som det går. Lige nu glæder mig bare til ”En ideel ægtemand”. Hvem vil ikke gerne spille en djævel i gult?!” .
 |
Andrea Øst Birkkjær og Jens Sætter-Lassen i "En ideel ægtemand", Grønnegårds Teatret, 2024. Foto. Bjarne Stæhr |
FAKTA:
Andrea Øst Birkkjær (f. 1992) er uddannet fra skuespillerskolen v. Odense Teater i år 2020
I Sæson 2019/20 og 2020/21 var hun en del af Aarhus Teaters faste ensemble. Her medvirkede hun bl.a. i Et Juleeventyr (2020), Alice i eventyrland (2021) og Jeg er jo lige her (2021)
Siden har Andrea Øst Birkkjær bl.a. medvirket i Historien om mig på Teatret Svalegangen (2023) og på Nørrebro Teater Kunsten at være okay (2022) og En guide til en (lidt) lysere fremtid (2024). I sommeren 2023 spillede hun endvidere med i Molières Den Gerrige på Grønnegårds Teatret.
I sæson 2024/25 kan Andrea Øst Birkkjær bl.a. opleves i Feberen, køn frihed og Varieté på Det Kgl. Teater.
På film og TV har vi set hende i bl.a. Madklubben (2020), Venuseffekten (2021) og TV2s hitserie Badehotellet (2013-2024)
Fra d. 26. juni – 22 august medvirker Andrea Øst Birkkjær i Oscar Wildes komedie En ideel ægtemand på Grønnegårds Teatret.
Læs mere om En ideel ægtemand og bestil bestiller på:
